1. klasse hele vejen og 5-stjernet luksushotel : Grønlandsk seperatistleder fyrede den af i Seoul på skatteydernes regning

Del artiklen her:

Under sin tid som grønlandsk minister, krævede Vittus Qujaukitsoq et opgør med Danmark. Det skete samtidig med, at han i bogstaveligste forstand levede et liv på 1. klasse.

– Hvis USA vil have en base i Grønland, så må de opfylde vores krav. Og hvis Danmark ønsker, at vi er en del af Rigsfællesskabet, så har vi ligeledes en række krav.

Sådan lød det ifølge den grønlandske avis, Sermitsiaq.AG, da Vittus Qujaukitsoq i begyndelsen af marts opstillede en række af de krav, som han på vegne af sit nystiftede parti Partii Nunatta Qitornai, ville kræve opfyldt, hvis det får indflydelse efter det forestående valg på Grønland. Overfor samme medie oplyste den tidligere Siumut-politiker, der i en kortere periode havde rang af grønlandsk udenrigsminister, at Danmark kunne forvente en retssag, hvis ikke den sydligste del af Rigsfællesskabet betaler en lang række udgifter, som blandt andet har forbindelse til Thulebasen.

Under tiden som grønlandsk udenrigsminister, brugte Vittus Qujaukitsoq ikke kun mange kræfter på forskellige opgør med Danmark, som han ønsker løsrivelse fra. Han fandt nemlig også tid til en iøjnefaldende rejse, der vinteren 2016 tog ham sammen med en række embedsmænd til Sydkoreas hovedstad, Seoul.

Læs også : Grønlands ”ambassadør” i USA scorer kæmpeløn på 1.157.002 kroner om året

En rejse der ifølge opnåede aktindsigter af Journalista.dk hos det grønlandske Selvstyre, langt fra blev en billig oplevelse for skatteyderne. Hvilket først og fremmest skyldtes det hotel og den transportform, som Vittus Qujaukitsoq gjorde brug af.

Flybilletter i forbindelse med Vittus Qujaukitsoqs rejse til Sydkorea i 2016

 

Monkey-class ikke tilstrækkeligt til Vittus Qujaukitsoq

Aktindsigterne var dog tydeligvis langt fra nogle, som man fra Selvstyrets side havde den helt store lyst til at udlevere. Således tog det flere måneder fra begæringen blev indsendt, til dokumenterne blev fremsendt – hvilket først skete efter flere rykkere. Der er dog kun sket delvis fremsendelse af det efterspurgte materiale, da Selvstyret endnu ikke har fundet anledning til at give fuld indsigt.

Læs også : Spahoteller og flyvning på 1. klasse : Grønlandske politikere og embedsmænd brænder 800.000 kroner af på Kina-rejse

En fremgangsmåde der kan ses i sammenhæng med, at de bilag der er blevet fremsendt, dokumenterer et meget stort forbrug af skatteydermidler for Vittus Qujaukitsoq, da han februar 2016 satte sig ombord på flyet i Nuuk, for via København og Helsinki at nå frem til Seoul. Det skete i første omgang sammen med en ledende embedsmand, der ligesom Vittus Qujaukitsoq kunne sætte sig til rette på 1. klasse. Det medførte for returrejsen mellem København, Helsinki og Seoul en regning på lige under 25.000 kroner, for hver af de rejsende. Inklusiv rejsen til og fra Grønland, betalte skatteyderne 40.000 kroner for, at Vittus Qujaukitsoq kunne opnå den bedst mulige komfort på rejsen.

Læs også : Grønlandsk ”ambassadør” i USA fyrer den af med gigantløn – og lejlighed til over 18.000 kroner om måneden

Vel ankommet til Soul, blev der heller ikke her sparet på noget. Således blev Vittus Qujaukitsoq sammen med en række ledende embedsmænd indlogeret på det 5-stjernede luksushotel The Shilla.

Hotelovernatninger for Vittus Qujaukitsoq i forbindelse med rejse til Sydkorea i 2016

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*