Vejle Kommune købte bestik for 365.700 kroner – og fik 207 sæt til overs

Posted by: on feb 22, 2016 | No Comments

Kurven blev fyldt op, da Vejle Kommune shoppede julegaver i en lokal boligbutik. I alt blev der indkøbt 530 steak-sæt, hvilket viste sig at være 207 mere, end hvad der var brug for – og de 47 er stadig på lager.

- Blev alle kommuner drevet lige så skarpt som Vejle, ville det give en samlet besparelse på 25,5 milliarder kroner, og man kunne i gennemsnit nedsætte den kommunale skatteprocent med 2,9 procent.

Sådan præsenterer Henrik Christoffersen, forskningschefen hos den liberale tænketank CEPOS, overfor Dagens Byggeri, den såkaldte Vejle-model. En effektiv økonomistyringsform som skulle garantere skatteborgerne en stor gevinst, hvis alle landets kommuner overholdt retningslinjerne.

Statusen som Danmarks førende kan undre, hvis der foretages en nærmere gennemgang af den østjyske kommunes forbrug. Det fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har fået i udgiftsbilag fra kommunens tekniske forvaltning.

Den synes langt fra at have levet op til kommunens udtalte ambition om, at der kun foretages økonomisk fornuftige dispositioner.

Læs også : Amok i Tommy Hilfiger : Vejle Kommune købte kufferter for 364.375 kroner

Det var eksempelvis tilfældet, da Teknisk Forvaltning i 2010 og 2011 foretog storindkøb af steak-sæt. Men som et særsyn begyndte indkøbene over et år før, at knivsættene skulle uddeles som julegaver til de ansatte – hvilket fordyrede tingene væsentligt.

Teknisk Forvaltning i Vejle Kommunes indkøb af steak-sæt i 2010

Teknisk Forvaltning i Vejle Kommunes indkøb af steak-sæt i 2010

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Over 200 steak-sæt endte på lageret

Det første indkøb af steak-sæt blev foretaget i august 2010 af Erik Dahl Rasmussen, der indtil sin pensionering i 2013, var direktør for den tekniske forvaltning i Vejle.

På trods af at der var tale om et meget stort indkøb, var direktøren alligevel ikke i stand til at sikre sig nogen rabat. I stedet betalte Vejle Kommune standardprisen for alle 280 steak-sæt, hvorfor regningen løb op i 193.200 kroner.

Læs også : Receptionsløver i Zirkus Nemo : Randers byråd fejrede sig selv for 200.000 kroner

Den efterfølgende sommer var Erik Dahl Rasmussen igen på besøg hos Ingvard Christensens vejlensiske butik, hvor prisen for hvert indkøbt steak-sæt stadig var 690 kroner. Da direktøren denne gang afleverede en bestilling på 250 styk, lød skatteydernes regning på 138.000 kroner. Med indkøbet den forudgående vinter, var der dermed i alt købt steak-sæt hos Ingvard Christensen for 365.700 kroner.

Umiddelbart skulle man tro, at Vejle Kommune havde afpasset hvor mange steak-sæt der skulle investeres i, før direktøren blev sendt i byen. Men det var langt fra tilfældet, da en meget stor del af det indkøbte i første omgang endte på lageret.

Indkøb af steak-sæt sensommeren 2011 af Teknisk Forvaltning i Vejle Kommune

Indkøb af steak-sæt sensommeren 2011 af Teknisk Forvaltning i Vejle Kommune

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dobbeltindkøb af julegaver

Det skyldtes at Teknisk Forvaltning havde overset, at man stod foran en fusion med miljøforvaltningen – som selv havde indkøbt deres 2011-julegaver til medarbejderne. Det samme havde eksempelvis også AffaldGenbrug, der blandt andet står for afhentningen af skrald i den østjyske kommune.

Læs også : Vejle Havn før skandalen : Det er vores penge – og vi bruger dem som vi vil

Derved fik Teknisk Forvaltning hele 207 steak-sæt i overskud, hvilket i sig selv gav skatteyderne en ekstraregning på 142.830 kroner. Ifølge de fremsendte bilag fra Vejle Kommune, endte ekstraindkøbene i første omgang på lageret. Efterfølgende er de blandt andet blev brugt som gaver, når administrationen eksempelvis har deltaget i receptioner.

Som et særsyn har den ellers så berømmede effektive forvaltning i Vejle Kommune, ikke været i stand til at fremskaffe en liste over modtagerne af steak-sættene. Det eneste man har kunnet oplyse er, at der stadig befinder sig 47 sæt på lager. Det mere end 5 år efter, at de første steak-sæt blev indkøbt.

Vejle Kommunes redegørelse for anvendelsen af de indkøbte steak-sæt

Vejle Kommunes redegørelse for anvendelsen af de indkøbte steak-sæt

Comments

comments