Embedsmændenes ukendte millionbonuser : Engangsvederlagene

Posted by: on maj 31, 2016 | No Comments

Engangsvederlag, resultatløn og lokalaftaler. Det er nogle af de betegnelser for bonuser, som hvert år sikrer millioner af ekstra lønkroner til kommunale ledere, chefer og direktører.

- Din grundløn svarer til et skalatrin eller et løntrin. Man bruger begrebet skalatrin inden for ansættelser i staten, og begrebet løntrin inden for ansættelser i kommune og region. Tillæggene kan du forhandle ved ansættelsen og løbende en gang om året.

Sådan beskriver i oversigtsform Lederne den løn, som udbetales indenfor det offentlige – herunder de forskellige tillæg, som embedsmændene kan sikre sig. Men hvad blandt andet A-kassen for virksomhedsejere ikke oplyser er, hvor almindeligt det er for kommunerne at udbetale de såkaldte engangsvederlag – og hvem der modtager dem.

Læs også : Rundhåndet kommune gav bonuser til 150 – selv til skolelærere og pædagoger

Det fremgår i stedet af en undersøgelse foretaget på baggrund af aktindsigter, som Journalista.dk har foretaget blandt alle landets kommuner, for udbetalingerne af engangsvederlag i 2015.

Det i forhold til de kommunale embedsmænd, der har rang af ledere, chefer og direktører.

Del af oversigt over de embedsmænd, som i 2015 fik udbetalt bonuser af Herning Kommune

Del af oversigt over de embedsmænd, som i 2015 fik udbetalt bonuser af Herning Kommune

 

 

 

 

 

 

 

Lønfest på direktionsgangen i Herning Kommune

En af de kommuner, der i den grad har gjort brug af muligheden for at udbetale engangsvederlag til sine medarbejdere, er Herning Kommune. Ifølge udleverede aktindsigter, betalte den midtjyske kommune i 2015 bonuser for 2.446.316 til sine ledere, chefer og direktører.

Læs også : Jonas Dahl scorer millionløn – og 80.000 kroner mere om året end sin forgænger

Største udbetaling gik til Søren Liner Christensen, Direktør for Social, Sundhed og Beskæftigelse, som fik 115.000 kroner i engangsvederlag. Derved fik han en smule mere end den tekniske direktør Eva Kanstrup, der modtog 100.000 kroner oven i den almindelige løn.

Hvor udbredt brugen af bonuser i Herning Kommune var i 2015, kan også læses ud af aflønningen af Kultur- og fritidschefen Morten Koppelhus. Ifølge udleverede aktindsigter tjente han inklusiv pension dette år 778.129 kroner, og fik oven i dette et engangsvederlag på 25.000 kroner.

Læs også : Danmarks højest lønnede kommunale embedsmand : 2.199.554,11 kroner

Eksempler på de embedsmænd, der i 2015 modtog engangsvederlag af Randers Kommune

Eksempler på de embedsmænd, der i 2015 modtog engangsvederlag af Randers Kommune

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ekstra million udbetalt i Randers

Herning har dog langt fra været den eneste kommune, som i 2015 udbetalte store engangsvederlag til sine embedsmænd. Det var også tilfældet i Randers, hvor skatteyderne på denne konto måtte af med 1.030.800 kroner.

Topscoreren var driftschef Martin Toft, der på denne konto sikrede sig 140.000 kroner. Derved fik han sig væsentligt mere, end medarbejderen med den næst højeste udbetaling, Annette Nejmann-Laursen, leder af Havndal Skole, som fik indsat ekstra 92.500 kroner på lønkontoen. For Nejmann-Laursen gjaldt det specielle, at hun fik hele tre udbetalinger indenfor samme lønår.

Læs også : Lønfest hos kommunerne : 364 embedsmænd tjente over millionen i 2015

Fremgangsmåden med flere engangsvederlag blev også brugt overfor Peter Nellemann Laursen, Søndermarksskolens leder, der først modtog 30.000 kroner og efterfølgende 43.400 kroner.

Randers Kommune ledere, chefer og direktører, fik dog kun udbetalt en lille del af de engangsvederlag, som blev udbetalt i 2015. Til de andre faggrupper var 2.756.684 kroner til deling, således at der samlet var 3.787.484 kroner i den ekstra lønpulje.

Læs også : Så meget tjener embedsmændene i din kommune

Comments

comments