Bookede helt badehotel – og gik amok i muleposer

Posted by: on jun 10, 2016 | No Comments

Region Hovedstaden havde den store pung fremme under Folkemødet i 2015. Skatteyderne betalte eksklusiv moms over 600.000 kroner, så den økonomisk trængte region kunne indtage Bornholm.

- Vi står med en meget stram aftale, der betyder, at vi i Region Hovedstaden i 2016 skal finde 3-400 millioner kroner i besparelser.

På denne måde opfordrede regionsrådsformanden i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen, til økonomisk tilbageholdenhed, da hun sensommeren 2015 ifølge Ritzau varslede en lang række besparelser. Ifølge socialdemokraten betød det blandt andet, at der skulle prioriteres hårdt – hvilket ville kunne mærkes eksempelvis indenfor sundhedssektoren.

Læs også : Folkemødet A/S – Sammenhængen mellem taxitakster og optimal plyndring af bønder

Et område Region Hovedstaden fast prioritere, er når regionspolitikerne sammen med et stort følge af embedsmænd drager til Folkemødet. Det viser aktindsigter opnået af Journalista.dk blandt andet i udgifterne, som blev afholdt under 2015-udgaven af den politiske festival.

Her løb skatteydernes regning op i 602.832,67 kroner eksklusiv moms, hvilket ud over indkvartering og transport eksempelvis gav mulighed for at afholde en stor reception, beværte gæster i et opstillet telt og benytte cykler med solceller.

Hotel Pepitas faktura til Region Hovedstaden for overnatninger i forbindelse med Folkemødet 2015

Hotel Pepitas faktura til Region Hovedstaden for overnatninger i forbindelse med Folkemødet 2015

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Overnattede igen på klassisk bornholmerhotel

En af de store udgifter på budgettet var indkvarteringen, som også i 2015 fandt sted på Hotel Pepita. Ifølge de fremsendte bilag lagde regionens politikere og embedsmænd reelt beslag på hele hotellet fra den 10. til den 13. juni. Pepita beliggende i Allinge tæt på festivalpladsen, sendte efterfølgende en regning til Region Hovedstaden på 97.7000,65 kroner.

Læs også : Corydons Folkemøde : 3 privatchauffører til rådighed

En anden iøjnefaldende udgift afholdt under den politiske festival i 2015, var indkøbet af muleposer. Aktindsigterne viser at Region Hovedstaden købte 3.000 af slagsen, hvilket uden moms løb op i 30.464 kroner. Hertil kom samtidig andre former for såkaldte kommunikationsmaterialer i form af bannere og postkost, hvilket udløste en lignende regning.

Selv om deltagelsen ved Folkemødet i 2015 kostede over 600.000 kroner, var det dog kun en lille stigning i forhold til året før. Her betalte Region Hovedstaden 585.000 kroner, for at politikere og embedsmænd kunne rejse til Bornholm.

Del af regning for køb af muleposer

Del af regning for køb af muleposer

Comments

comments