Gentofte Kommune på langfart : Brugte 314.097 kroner på studietur til New Zealand

Posted by: on aug 16, 2016 | No Comments

Gentoftes lokalpolitikere og skolefolk tog på langfart, da de i 2014 besøgte New Zealand. Det blandt andet for at deltage i en dyr konference og spise lokalt lammekød.

- Studieturen til New Zealand er et vigtigt skridt i arbejdet med implementering af Synlig Læring på skolerne i Gentofte, idet man i New Zealand har solid erfaring med at omsætte tankerne bag Synlig Læring til praksis – og med rigtig gode resultater.

På blandt andet denne måde blev byrådet i Gentofte Kommune i 2014 orienteret om, at en række embedsmænd og lokalpolitikere stod foran en studietur til New Zealand. En tur som blandt andet skulle give deltagerne mulighed for at deltage i et seminar, hvor new zealandske forskere og andre prominente skolefolk, ville fremlægge resultater for indlæring blandt skoleeleverne i det oversøiske land.

Læs også : Trængsel i computerlokalet : 130.000 kroner brugt på iPad-studietur

Hvad byrådet dog ikke blev underrettet om, var hvad det ville koste at sende Gentofte-delegationen afsted. Det fremgår i stedet af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos den københavnske forstadskommune.

Fremsendte bilag der fastslår, at studieturen ikke kun blev en dyr oplevelse for skatteyderne. Den indeholdt også aktiviteter, hvor det faglige indhold må anses for at have spillet en meget tilbagetrukken rolle.

Gentofte Kommunes oversigt over udgifterne til studierejse til New Zealand efteråret 2014

Gentofte Kommunes oversigt over udgifterne til studierejse til New Zealand efteråret 2014

 

 

 

 

 

 

 

Læs også : Pia Allerslev brænder 265.629 kroner af på kursus i USA

Dansk familie tændte op i grillen

Ifølge bilagene bestod Gentofte Kommunes delegation af 13 ikke nærmere identificerede politikere og embedsmænd, som i midten af november 2014 gik ombord på flyet i Kastrup for til slut at nå frem til Auckland – hvilket sammenlagt løb op i 314.097 kroner.

En væsentligt udgiftspost var flybilletterne, som stod Gentoftes skatteydere i lidt over 100.000 kroner. På samme måde som hotelovernatninger også gjorde et stort indhug i rejsebudgettet, da kommunen brugte over 60.000 kroner på indkvarteringen. Samtidig spillede det også ind, at det kostede over 70.000 kroner for deltagelsen i Visible Learning Conference, som løb af stablen mellem den 10. og 14. november 2014.

Læs også : Bookede helt badehotel – og gik amok i muleposer

Turen til New Nealand bød også på sociale oplevelse for Gentoftes udsendte, der blandt andet fandt tid til en grill-aften hos en dansk familie. Ifølge det fremsendte bilag, som består af en emailkorrespondance via Facebook mellem en embedsmand og den lokale danske familie, stod menuen på lokalt lam, som i sig selv kostede 3.000 kroner.

Gentofte Kommunes bestilling af lam til grill-aften hos dansk familie

Gentofte Kommunes bestilling af lam til grill-aften hos dansk familie

Like & del vores artikler:

Comments

comments