Franks fede OL-tur : 160.000 kroner brugt på rejse og ophold – og billetter for 277.208 kroner

Posted by: on okt 20, 2016 | No Comments

Team Danmark er en statslig organisation, som hører under Kulturministeriet. Derfor var det også skatteyderne der betalte, da dens formand Frank Jensen tog til OL i Rio sammen med resten af bestyrelsen.

- Jeg ved fra mine samtaler med atleterne, at de virkelige er glade for den opmærksomhed, som Kronprinsen og den kongelige familie giver atleterne. Både i dagligdagen, men i høj grad også, når de skal ud og præstere.

Sådan lød det fra Frank Jensen overfor BT, da han i sin egenskab af formand for Team Danmark i august var i Rio, hvor socialdemokraten under de olympiske lege, blandt andet sammen med medlemmer af kongehuset, mødte de danske deltagere.

Læs også : Frank Jensen tog konen med til OL – og brændte 335.205 kroner af på hotelværelser

Københavns overborgmester kom dog ikke ind på, hvad opbakningen fra ham og resten af Team Danmarks bestyrelse kostede. Det fremgår i stedet af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos Team Danmark i forhold til, hvad den statslige organisation havde af udgifter under sommerens OL i Sydamerika.

Herunder også i de omkostninger, som Frank Jensen og tre andre deltagende bestyrelsesmedlemmer pålagde skatteyderne at betale.

Team Danmarks oversigt over udgifter til bestyrelsens tur til OL i Rio

Team Danmarks oversigt over udgifter til bestyrelsens tur til OL i Rio

 

 

 

 

 

 

 

 

Overborgmester på business – bestyrelseskollegaer på monkey

Ifølge de fremsendte bilag kostede det i alt 160.000 skattekroner, da Team Danmark sendte Frank Jensen til OL i Rio sammen med de andre bestyrelsesmedlemmer Britta Johanna Riis, Susanne Bach Bager og Pia Holmen.

For de menige bestyrelsesmedlemmer gjaldt, at de alle fløj på returbilletter mellem København og Rio til 12.056 kroner. Derved langt mindre end formanden Frank Jensen, hvis billet stod i 22.095 kroner. Hvilket mere end indikerer, at han ikke som de andre bestyrelsesmedlemmer stillede sig tilfreds med turistklassen, da han satte sig ombord på flyet mod årets største sportslige begivenhed.

Læs også : Forærede OL-billetter til 278.524 kroner væk til ukendt personkreds

Vel ankommet til den brasilianske hovedstad, blev der også kræset om socialdemokraten. Aktindsigterne udleveret fra Team Danmark fastslår, at udgifterne til hans overnatninger løb op i 50.000 kroner. Hvilket var tre gange mere, end hvad Team Danmark betalte for de andre bestyrelsesmedlemmers overnatninger i den verdensberømte strandby.

Nåede hjem til gay-priden

Ud over udgifterne til bestyrelsesmedlemmerne, havde Team Danmark også den store pung fremme, da der skulle købes billetter til ansatte, bestyrelsesmedlemmer og andre, som på den måde fik gratis adgang til legenes forskellige discipliner.

Læs også : Kramer Mikkelsen fyldte rundt – og fik kæmpe reception betalt af skatteyderne

Lige så rundhåndede Team Danmark var med at give gratis billetter væk, lige så begrænsede er den skatteyderfinansierede organisations lyst til at oplyse, hvem der fik adgangstegnene. Team Danmark skriver til Journalista.dk, at man ikke véd, hvem der gjorde brug af billetter til en samlet værdi af 277.208 kroner :

- Billetterne har været brugt til Team Danmarks bestyrelse, Team Danmarks ansatte og eksperter, der var til stede under OL, til øvrige ikke-kommercielle samarbejdspartnere og til de danske atleter, der var ude af konkurrenceperiode, og derfor ikke havde adgang til arenaerne længere. Qua den måde billetterne bliver tildelt på, er det ikke muligt ud over ovenstående, at udspecificere, hvem der præcist har været til hvilke begivenheder.

Læs også : Alternative studieture : Kommunalpolitikere i kø til legendarisk skotsk tatoo

Én der i hvert fald ikke brugte Team Danmarks billetter til OLs afslutningsceremoni, var Frank Jensen. På det tidspunkt havde bestyrelsesformanden allerede forladt Brasilien, så socialdemokraten kunne være hjemme i København tidsnok til, at han kunne deltage ved forskellige photo ops i forbindelse med årets gay pride.

DIF faktura til Team Danmark for udgifter i forbindelse med OL i Rio

DIF faktura til Team Danmark for udgifter i forbindelse med OL i Rio

Comments

comments