DF-borgmesters studierejse i turisme : Singapore slings, prisvindende gourmet og forlystelsesparker

Posted by: on okt 25, 2016 | No Comments

Anbefalinger af værtshuse fulgte med programmet, da Københavns Kultur- og fritidsborgmester sammen med en større kommunal delegation drog til Singapore, for blandt andet at studere oplevelsesøkonomi.

- Det, jeg gerne vil huskes for, er at få kæmpet nogle ordentlige budgetter hjem til, at vi kan få sikret nogle ordentlige fritidsaktiviteter i København.

Sådan lød det overfor Danmarks Radio fra Carl Christian Ebbesen i 2013, da han som den første Dansk Folkeparti-politiker var blevet valgt til borgmester. Det som kultur- og fritidsborgmester i København, hvor han ved sin tiltrædelse blandt andet lovede flere fodboldbaner, svømmehaller og andre idrætsfaciliteter, som DF-politikeren mente, at hovedstaden havde et udtalt behov for.

Det er dog ikke kun idrætsfaciliteter, som Carl Christian Ebbesen har brugt budgetterne på. Det fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået de rejseudgifter, som kultur- og fritidsborgmesteren har påført Københavns Kommune.

Læs også : DF-profil på snapsedruk med tørstig havnebestyrelse

Herunder i en rejse, som han i begyndelsen af februar 2015 foretog med en større delegation bestående af 13 kommunalpolitikere og kommunale embedsmænd fra Odense, Aalborg, Esbjerg, Aarhus og Randers.

Destinationen var Singapore, hvilket kostede skatteyderne 18.912 kroner per deltager.

Programmets oversigt over barer og værtshuse i området omkring delegationens hotel

Programmets oversigt over barer og værtshuse i området omkring delegationens hotel

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Turistoplevelser i kø for kommunal top

Ifølge det fremsendte program, var det fire dage lange besøg i den eksotiske storby pakket med turistoplevelser. Eksempelvis på førstedagen, hvor en kommunale delegation lagde ud med en frokost i China Town, hvilket blev fuldt op med en guided rundtur i netop denne del af Singapore by. Eftermiddagen var også reserveret til en rundtur, hvilket skete med bus – inden dagen blev afsluttet med fællesspisning.

Læs også : Høj og våd bølgegang hos Guldborgsund Havne

Dagen efter blev det officielle program afsluttet med en middag, hvilket der var samlet appetit til på Raffles Hotel. Dets bar er legendarisk grundet opfindelsen af drinken Singapore Sling, der også ifølge programmet udarbejdet til Singapore-turen, var noget som deltagerne var nødsaget til at prøve. Hvilket fulgte logisk op på den liste over lokale barer og værtshuse, som fremgik af turens program udarbejdet af Udenrigsministeriet. Dagen blev afsluttet med middag på Jumbo Seafood, der er blandt Singapores førende restauranter.

Læs også : Kommunal havnefest : 21 store fadøl og 1 flaske sprut til 4 mand

Turen, der blev arrangeret af Carl Christian Ebbesens forvaltning, bød også på besøg i naturparken Gardens by the Bay og River Safari Singapore. En forlystelsespark med blandt andet en vandrutchebane, hvor det i turens program blev anbefalet, at hvis man var bange for vand, skulle man ikke sidde på de to forreste rækker.

Aalborg Kommunes udgifter for deltagelse i Singapore-turen

Aalborg Kommunes udgifter for deltagelse i Singapore-turen

Comments

comments