Sygehusfolk blev officielt fyret – men fortsætter med lønninger til over 1.500.000 kroner om året

Posted by: on feb 1, 2017 | No Comments

Det blev slået op som afskedigelser. Men i virkeligheden blev toppen hos Sygehus Sønderjylland blot degraderede, så de kunne fastholde deres millionlønninger.

- Når vi gennemfører en ændring i ledelsen nu, handler det om, at der er behov for friske kræfter og nye perspektiver for at bringe Sygehus Sønderjylland godt videre. Sygehus Sønderjylland er inde i en rivende udvikling, og det er nødvendigt at sætte et hold, der kan stå både for håndtering af aktuelle problemstillinger samt sikre den fremtidige udvikling af Sygehus Sønderjylland.

Sådan lød en del af den pressemeddelelse, som Region Syddanmark udsendte i begyndelsen af januar 2017 i forbindelse med, at regionen havde skilt sig af med topledelsen på Sygehus Sønderjylland.

Læs også : Dyr Japan-rejse brugt til turismeoplevelser hos Region Syddanmark

Hvad regionen dog ikke fortalte var, hvad de officielt afskedigede sygehusfolk efterfølgende skulle beskæftige sig med. Det fremgår i stedet af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået Region Syddanmark.

Her under i de aftaler, som blev indgået med de tre involverede medarbejdere.

Region Syddanmarks oversigt over indgåede aftaler med degraderede medarbejdere

Region Syddanmarks oversigt over indgåede aftaler med degraderede medarbejdere

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mørklægning af sygeplejefaglig direktørs fratræden

Ifølge de fremsendte bilag, blev der dog kun indgået en fratrædelsesaftale med den sygeplejefaglig direktør Grete Kirketerp Nielsen, der blev ansat i stillingen i 2012.

Selv om denne type aftaler som absolut hovedregel er omfattet af aktindsigtsreglerne, har man fra Region Syddanmarks side nægtet at udlevere den og kun villet oplyse, at den tjenestemandsansatte medarbejder fik aftaler til ekstra 260.060 kroner med sig ud af døren.

Læs også : Trængt regions politikere rejser for millioner

Samtidig fik hun udbetalt resultatløn for 2015 og 2016, uanset at regionen fandt det nødvendigt at fjerne hende fra det job, som disse år sikrede hende en indtjening på 1.273.366 kroner og 1.307.880 kroner.

2015- og 2016-lønningerne for degraderede medarbejdere hos Sygehus Sønderjylland

2015- og 2016-lønningerne for degraderede medarbejdere hos Sygehus Sønderjylland

 

 

 

 

 

 

 

Fra direktører til særlige rådgivere – til samme løn

En lønramme væsentligt under, hvad den administrerende sygehusdirektør, Finn Dyhr Jensen, og den lægelige direktør, Søren Aggestrup, disse år tjente. Mens Finn Dyhr Jensen i 2015 og 2016 hævede henholdsvis 1.590.615 kroner og 1.600.819 kroner, kunne Søren Aggestrup disse år sætte 1.496.433 kroner og 1.531.477 kroner ind på lønkontoen.

Læs også : Syddanmarks rejsedronning : 5 studieture alene i 2015

Det kan de også i fremtiden, for de er uanset udmeldingerne stadig ansat i Region Syddanmark. For Søren Aggestrups vedkommende som såkaldt særlig rådgiver frem til 2018, hvor hans nuværende aftale udløber. Til den tid vil Finn Jensen efter planen stadig være lønnet med omkring 1.600.000 kroner om året, da han er blevet tilknyttet Odense Universitets Hospital som såkaldt strategisk rådgiver.

Hvad der præcist ligger i disse stillingsbetegnelser, har Region Syddanmark ikke oplyst.

Like & del vores artikler:

Comments

comments