Skatteyderfinansieret vinklub : 602 flasker købt på ét år hos Vestforbrændingen

Posted by: on mar 11, 2017 | No Comments

Er man på god fod med Vestforbrændingen, kan man forvente både gode og mange vingaver. Det kommunale affaldsselskab er storforbrugere af vin, cognac – og chokoladeæsker.

- Vestforbrænding er Danmarks største affaldsselskab. Vi vil forbedre miljøet ved at arbejde for mere genbrug og effektiv udnyttelse af energi.

Så kort lyder den overordnede beskrivelse for Vestforbrænding, når det sker på selskabets egen hjemmeside. Her slår selskabet samtidig fast, at det årligt modtager omkring 570.000 tons affald fra de omkring 900.000 private husholdinger samt 60.000 offentlige og private virksomheder, der findes i de 19 ejerkommuner.

Læs også : Borgmestrenes ukendte festforening : Vestforbrændingen – Vejle Havn version 2.0

Hvad Vestforbrændingen dog ikke fortælle er, at det er en særdeles god kunde i de lokale vinhandler. Det fremgår i stedet af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos det kommunale selskab med base i Glostrup.

Bilag der fastslår, at de store indkøb ikke kun skete op til jul, men blev spredt ud over hele året. Normalt hos den samme lokale vinhandel, hvor forbrændingsfolkene har været særdeles gode kunder.

Faktura i forbindelse med vinkøb foretaget af Vestforbrændingen

Faktura i forbindelse med vinkøb foretaget af Vestforbrændingen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

602 flasker vin indkøbt på ét år

Indenfor de seneste år var 2014 det, hvor klart de fleste vinindkøb fandt sted. Således viser de fremsendte bilag, at der blev aflagt 19 besøg i vinhandelen. Første gang den 7. januar, hvor der blev indkøbt 84 flasker Enamore Allegrini til 10.915,80 kroner. Samme flasker stod igen på menuen, da de kommunale forbrændingsfolk den 21. og 27. februar vendte tilbage til vinhandelen, hvor de også indfandt sig løbende i løbet af foråret. I 2014 indkøbte de sammenlagt 602 flasker vin og andre former for alkohol, hvilket beløb sig til 85.513,75 kroner.

Læs også : Socialdemokratiske borgmestre til frådsefest hos Vestforbrændingen : Kuvertpriser til over 3.000 kroner

Et omfang der klart oversteg, hvad Vestforbrændingen havde købt af først og fremmest vin det forudgående år. Her aflagde man 15 besøg i den lokale vinhandel, hvor det første skete den 3. juni. Årets favorit var Barolo, ligesom der også blev langet mange flasker Villa Travignoli over disken. I 2013 drejede det sig i alt om 394 flasker vin til en samlet pris af 54.235,12 kroner.

Læs også : Gourmetmiddag, flere hundrede flasker vin og limousinekørsel : Vestforbrændingen fejrede direktørs pensionering for over 100.000 kroner

I 2015 var Vestforbrændingen igen gode kunder i områdets vinhandler, som blev aflagt 11 besøg til sammenlagt 47.969 kroner. Dette år var RIJK’s Estate Syrah blandt favoritterne, da 54 af de i alt 362 indkøbte flasker vin bar dette mærke.

Eksempel på vinkøb foretaget af Vestforbrændingen

Eksempel på vinkøb foretaget af Vestforbrændingen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Håndklæder og chokolade som alternative gaver

Vin er dog ikke det eneste, som Vestforbrændingen ofte deler ud som gaver. Medarbejderne i den kommunale virksomhed er også de glade givere, når det kommer til først og fremmest chokolade – nærmere bestemt store Anton Berg-æsker.

Læs også : Festlige generalforsamlinger : Gaveuddeling af 101 køletasker til 55.516 kroner hos Vestforbrændingen

Sådan var det i både 2013, 2014 og 2015, hvor Vestforbrændingen købte denne type af chokolade for 12.692,75 kroner. For alle årene gjaldt, at det drejede sig om æsker til lige under 500 kroner stykket, da der blev indkøbt 26 af slagsen.

I 2013 bød gavegivningen også på håndklæder, som Vestforbrændingen købte 100 af til sammenlagt 18.717,50 kroner. Året efter blev der som alternative gaver desuden indkøbt 6 Georg Jensen Termokander for lige under 7.000 kroner.

Termokanderne var dog ikke julegaver, da Vestforbrændingen erhvervede sig dem den 17. januar 2014.

Læs også : Lønfest på genbrugspladsen : Vestforbrændingens direktør tjener langt mere end Lars Løkke

Like & del vores artikler:

Comments

comments