Pubcrawl og meget fugtige julefrokoster : Kommunalt affaldsselskab ser stort på beløbsgrænser

Posted by: on mar 24, 2017 | No Comments

Et kommunalt affaldsselskab lyder måske ikke som en festlig arbejdsplads. Men hos sjællandske AffaldPlus kan det være både en våd og også dyr oplevelse for skatteyderne, når bestyrelsen holder møder.

- AffaldPlus tager sig af affaldet på Syd- og Vestsjælland. Vi arbejder i fællesskab med vores 6 ejer-kommuner på at skabe et samfund, hvor affald ses og behandles som en værdifuld ressource.

Sådan lyder den overordnede beskrivelse af sjællandske AffaldPlus, når det præsenterer sig på sin hjemmeside. Her oplyser selskabet, der i fællesskab ejes af Faxe, Ringsted, Næstved, Slagelse, Sorø og Vordingborg Kommuner, samtidig, at det årligt har omkring 1.8 millioner besøg fra virksomheder og privatpersoner. Det medfører omkring 170.000 tons affald, som først og fremmest bearbejdes på forbrændingsanlæg i Næstved og Slagelse.

Læs også : DF-profil på snapsedruk med tørstig havnebestyrelse

Bag præsentationen gemmer der sig et kommunalt ejet selskab, som i dén grad gerne holder en god fest for sine medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer. Det fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået i det forbrug, som der de seneste år har været over repræsentationskontoen.

Herunder i de julefrokoster og andre festlige sammenkomster, som er blevet betalt af de sjællandske skatteydere.

Julefrokosterne afholdt af AffaldPlus for bestyrelse og ledende medarbejdere i 2014 og 2015

Julefrokosterne afholdt af AffaldPlus for bestyrelse og ledende medarbejdere i 2014 og 2015

 

 

 

 

 

 

Juleøl og bitter i mødelokalet forud for våd og dyr julefrokost

Julefrokosten i 2015 var slået sammen med en række møder for AffaldPlus’ bestyrelse og ledende medarbejdere, men bedømt på de udleverede bilag, var der langt fra tale om traditionelt bestyrelsesarbejde. Det kan blandt andet ses på den alkoholindtagelse, som skete under mødedelen.

Læs også : Høj og våd bølgegang hos Guldborgsund Havne

I alt blev der i løbet af dagen og aftenen drukket 52 juleøl, 16 bittere, 43 snaps, 23 gin, 13 rom, 4 cognacer, 11 whiskeyer, 1 glas rødvin, ligesom der blev skyllet efter med 24 sodavand. Det i alt af 17 deltagere, der blev ført an af bestyrelsesformanden Niels O. Pedersen, der sidder i byrådet i Slagelse Kommune for Socialdemokratiet. Blandt de yderligere 9 tilstedeværende byrådsmedlemmer var også AffaldPlus’ næstformand, Jørn Elo Hansen, kommunalbestyrelsesmedlem for Venstre i Vordingborg Kommune, ligesom der også var fyldt godt op med ledende medarbejdere omkring bordet.

Læs også : Kommunal havnefest : 21 store fadøl og 1 flaske sprut til 4 mand

Festlighederne startede allerede tidligt på dagen, hvor der var stillet 17 juleøl og 16 bittere frem i mødelokalet. Alkoholindtagelsen var med til at gøre, at skatteyderne i alt måtte betale 28.075 kroner, for at AffaldPlus’ top kunne have en festlig sammenkomst på Hotel Kong Valdemar i Vordingborg.

Dermed nåede den gennemsnitlige kuvertpris op i 1.651,47 kroner, som er væsentligt over den almindelige grænse på 1.000 kroner for repræsentative middage indenfor den offentlige sektor, hvilket traditionelt udledes af Peter Brixtofte-dommen.

Regninger fra AffaldPlus' besøg i København

Regninger fra AffaldPlus’ besøg i København

 

 

 

 

 

Fugtigt besøg i Købehavn

Udgifterne til bestyrelsens julefrokost i 2015, var dog kun en smule over, hvad skattyderne blev pålagt at betale i 2014. Her var rammen Sorø-restauranten Støvlet Katrines Hus, hvor kuvertprisen genemsnitligt løb op i 1.274,06 kroner. Her stod socialdemokraten Niels O. Jensen igen i spidsen for AffaldPlus’ bestyrelse, som også denne gang tog godt for sig at både mad og alkohol.

Læs også : Fest på renovationen : Våde julefrokoster over beløbsgrænse – mens deltager skar ned på de svageste

En fremgangsmåde som langt fra er ny hos AffaldPlus, der også i 2013 var at finde på både velkendte og dyre restauranter. Således lagde de den 22. november 2013 vejen forbi Cirkusbygningen i København, hvor menuen for de 16 deltagere lød på and. Det tilsat 23 forskellige flasker vin gjorde, at den samlede regning løb op i 28.248 kroner – hvilket medførte en gennemsnitlig kuvertpris på 1.765,50 kroner.

Læs også : Haps, haps, haps – på Køge Havn drikker de snaps

Aftenen sluttede dog ikke i Cirkusbygningen for AffaldPlus’ deligation, som efterfølgende besøgte The Old English Pub på Vesterbrogade i København. Her blev de sidste fadøl købt klokken 01.30, hvilket også blev betalt af skatteyderne.

AffaldPlus' besøg i Cirkusbygningen

AffaldPlus’ besøg i Cirkusbygningen

Like & del vores artikler:

Comments

comments