Flygtningecenter amok i pressemeddelelser og visitkort : 800.000 kroner brændt af på ét år – uden udbud

Posted by: on apr 3, 2017 | No Comments

Visitkort til asylansøgere, pressearbejde og bestyrelse af infotavler. Det var blandt årsagerne til, at et asylcenter på Langeland brugte store beløb hos et lokalt firma – uden at man afprøvede hvad andre skulle have for opgaverne.

- I forlængelse af anmeldelserne fra Langelandsfestivalen har centerledelsen anmodet om, at fem unge flyttes til andre centre, og dem har vi flyttet.

Sådan lød det ifølge Danmarks Radio i et skriftligt svar fra Udlændingestyrelsen i forbindelse med, at der sommeren 2016 var store problemer med børn på flygtningecentre på Langeland. Udfordringer som også inkluderede ansattes forhold til beboerne, hvilket var en medvirkende årsag til, at Udlændingestyrelsen valgte at lukke tre af øens flygtningecentre, der blev ledet af Langeland Kommune.

Læs også : Aalborgs viceborgmester førte an på 180 meter lang rød løber : Brænder 200.000 kroner af på reception

Et forløb der efteråret 2016 trak store overskrifter i landsdækkende medier, hvilket også har kunnet aflæses i de eksterne kommunikationsudgifter, som Langelands Kommune afholdt dette år. Aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Asylcenter Holmegaard, der var centrum for størstedelen af skandalesagerne, viser, at det blev en bekostelig affærer for skatteyderne.

Først og fremmest fordi det kommunale asylcenter i meget høj grad gjorde brug af en freelancer, som specielt i 2016 blev aflønnet særdeles fornuftigt.

Del af fakturaer fra freelancer til Asylcenter Holmegaard

Del af fakturaer fra freelancer til Asylcenter Holmegaard

 

 

 

 

 

29 fakturaer på ét år – 6 på én dag

Ifølge de fremsendte bilag til Journalista.dk, kunne den lokale PR- og kommunikationsdame fremsende intet mindre end 29 fakturaer alene i 2016. Regninger som i oversigtsform står opført under artiklen, inklusiv skatteydernes udgifter. Opgørelsen fastslår samtidig at det var meget varierende kommunikationsopgaver, som freelanceren dette år udførte for det kommunale Asylcenter Holmegaard.

Læs også : Frække damer og Sko & Torp-koncert på slot : Randers Havn fester på din regning

En væsentlig del af arbejdsopgaverne var opdatering af asylcentrets hjemmeside og udsendelse af nyhedsbreve, hvilket langt fra var billigt for skatteyderne. Således kostede ét enkelt nyhedsbrev 15.600 kroner, mens regningen for én enkelt opsætning af nyheder lød på 7.800 kroner. Samtidig stod freelanceren ud over pressearbejde også for forskellige layoutmæssige opgaver, som eksempelvis visitkort til asylcentrets bebore, korrekturlæsning og styring af informationsskærme. Det var blandt årsagerne til, at den samlede regning for 2016 alene løb op i 801.479,35 kroner.

Læs også : Pubcrawl og meget fugtige julefrokoster : Kommunalt affaldsselskab ser stort på beløbsgrænser

Med så stor en samlet ordre skulle man umiddelbart tro, at Langeland Kommune havde indgået en større skriftlig aftale med freelanceren, ligesom kommunens embedsmænd også havde forsøgt at afsøge markedet. Men i et skriftligt svar til Journalista.dk oplyser kommunen, at det langt fra har været tilfældet :

- Aftalen er kun indgået mundtligt. Der er heller ikke journaliseret noget, heller ikke for alternative tilbud, da jeg har fået oplyst, at man kun henvendte sig til Marie.

Eksempler på fakturaer fra freelancer til Asylcenter Holmegaard

Eksempler på fakturaer fra freelancer til Asylcenter Holmegaard

 

 

 

 

 

 

Liste over fakturaer afsendt fra freelancer til Langeland Kommune via Asylcenter Holmegaard

1 : 27. november 2015 : 11.875 kroner (Brandplakater)

2 : 5. december 2015 : 43.100,25 kroner (Web, hjælpe-kort til børnecenter mv.)

3 : 31. januar 2016 : 81.617 kroner (Web, grafik, brandskilte mv.)

4 : 7. marts 2016 : 41.775,50 kroner (Web og grafik)

5 : 22. april : 113.174,30 kroner (Web, inforskærme, beboervisitkort mv.)

6 : 20. juni 2016 : 1.050 (Print af billeder)

7 : 21. juni 2016 : 45.454,50 kroner (Pressearbejde, nyhedsbrev på hjemmeside mv.)

8 : 21. juni 2016 : 3.593,75 kroner (Beboervisitkort mv.)

9 : 21. juni 2016 : 95.153,50 kroner (Nyhedsbrev, pressemeddelelser, web mv.)

10 : 7. juli 2016 : 10.000 kroner (Kommunikationsmateriale)

11 : 12. august 2016 : 68.250 kroner (Nyhedsbrev og nyheder på web)

12 : 12. august 2016 : 48.301,50 kroner (Informationsmateriale, infoskærm mv.)

13 : 30. august 2016 : 32.688,50 kroner (Nyhedsbrev, web mv.)

14 : 30. august 2016 II : 32.287,50 kroner (Pressemeddelser, medierådgivning mv.)

15 : 7.230 kroner (Opsætning af de 5 spilleregler mv.)

16 : 2. oktober 2016 : 10.075 kroner (Informationsmateriale, infoskærmopdateringer mv.)

17 : 2. oktober 2016 II : 3.125 kroner (Brandplakater)

18 : 2. oktober 2016 III : 1.562,50 kroner (Hjælpe-visitkort)

19 : 2. oktober 2016 IV : 9.581 kroner (Medarbejderportal mv.)

20 : 2. oktober 2016 IV : 15.992 kroner (Pressemeddelelsesudarbejdelse i uge 37 + grafik til pressemeddelelse, som i sig selv kostede 8.257,60 kroner)

21 : 2. oktober 2016 VI : 3.900 kroner (Organisationsdiagram og rette fejl på webhotel)

22 : 2. oktober 2016 VII : 38.350,30 kroner (Nyheder, fotografering mv.)

23 : 15. november 2016 : 850 kroner (Plakat)

24 : 25. november 2016 : 7.514 kroner (Plakater, powerpoint-præsentation og plakater)

25 : 25. november 2016 II : 3.633,50 kroner (Support, retning af links mv.)

26 : 25. november 2016 III : 3.971,50 kroner (Diverse)

27 : 25. november 2016 III : 1.326 kroner (Pressearbejde mv.)

28 : 5. december 2016 : 38.587,50 kroner (Pressearbejde, kommunikation mv.)

29 : 26. december 2016 II : 37.050 kroner (Tekstudarbejdelse af nyhedsbrev i uge 42 i sig selv 21.840 kroner)

30 : 5. december 2016 III : 25.350 kroner (Udarbejdelse og opsætning af nyheder til hjemmeside)

31 : 5. december 2016 IV : 20.035 kroner (Design, opsætning mv.)

32 : 24. januar 2017 : 13.780 kroner (Alene for tekstudarbejdelse af nyhedsbrev og foto/redigering og opsætning på hjemmeside)

33 : 8. februar 2017 : 14.787,50 kroner (Frivillighedsportal, plakater til flugtveje mv.)

34 : 8. februar 2017 II : 9.054 kroner (Medarbejderportal, korrektur på web osv.)

Like & del vores artikler:

Comments

comments