Havnefesten fortsætter i Frederikshavn – forsøgte at skjule dyre rejser og luksuriøse hotelværelser

Posted by: on apr 26, 2017 | No Comments

Frederikshavn Havn vil gerne fremstille sig selv som en topmoderne havn, der tilstrækker store investeringer. Men bag facaden forsøger den kommunale havn at dække over et stort forbrug trukket over blandt andet rejsekontoen.

- Frederikshavn Havn er i dag en af Danmarks mest betydningsfulde erhvervshavne. Havnen er blandt Danmarks 10 største havne og omfatter færgehavn, fragthavn og en alsidig serviceindustri. Det er en moderne erhvervshavn med central placering, gode faciliteter og et service-setup, der sikrer hurtig og effektiv håndtering af skibe og last.

Sådan lyder en del af den salgstale, som Frederikshavn Havn giver af sig selv på sin hjemmeside. Her slår den kommunale havn også fast, at den anser sig for en af landets mest moderne, hvilket blandt andet skyldes en veludviklet infrastruktur.

Læs også : Ville stramme op efter Vejle Havn-skandalen – men fortsætter med dyre og våde rejser for over 250.000 kroner

Men lige så god Frederikshavn Havn er til at sælge sig selv, lige så besværligt er det at finde ud af, hvordan den bruger skatteydernes penge. Det fremgår af aktindsigtsbegæringer fra Journalista.dk, som man fra havnens side i første omgang nægtede at imødekomme – hvilket blev begrundet med forretningshemmeligheder.

Hvilket blandt andet omfattede oplysninger om de udgifter, som havnens ledelse havde påført skatteyderne i forbindelse med udenlandsrejser.

Regninger fra hotelværelser bestilt via et Birkerød-forlag

Regninger fra hotelværelser bestilt via et Birkerød-forlag

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dyre hotelværelser bestilt via lille forlag

En gennemgang af rejsebilagene tilsendt Journalista.dk viser, at der kan være en god grund til, hvorfor Frederikshavn Havn ikke ønskede, at fremsende offentligheden skulle have adgang til bilagene. For specielt udgifterne til en rejse til USA i maj 2015, synes at springe i øjnene.

Læs også : Frække damer og Sko & Torp-koncert på slot : Randers Havn fester på din regning

Under den blev to ledende medarbejdere hos Frederikshavn Havn indlogeret på Hilton Houston Post Oak, der er blandt de førende hoteller i den amerikanske storby. Det kunne også ses på prisen, som per overnatning stod skatteyderne i 3.965 kroner – og dermed langt over, hvad de vejledende reglerne siger om offentligt ansattes udgifter til hoteller i USA.

Læs også : DF-profil på snapsedruk med tørstig havnebestyrelse

Samtidig spillede det også ind på rejsens samlede pris, at det kostede omkring 11.000 kroner per returbillet, som de to medarbejdere gjorde brug af.

Udgifter i forbindelse med flyrejser til USA i 2015

Udgifter i forbindelse med flyrejser til USA i 2015

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hotelværelserne i Houston var bestilt via Forlaget Ole Camåe, der ifølge sin hjemmeside ellers udgiver bøger for børn i børnehaveklassen til 6. klasse med fokus er på matematik og dansk. Derfor fremgår det heller ikke, at forlaget også fungerer som rejsebureau, når kommunale havne skal ud og rejse.

Overstregninger i udgiftsoversigter foretaget af Frederikshavn Havn

Overstregninger i udgiftsoversigter foretaget af Frederikshavn Havn

Comments

comments