Ulovligheder på stribe hos Rigspolitiet : CSC scorede 30 kontrakter til 20.267.926 kroner på under 2 år

Posted by: on apr 28, 2017 | No Comments

Tidligere på foråret erkendte Rigspolitiet, at man indenfor blot to år havde tilsidesat udbudsreglerne for et tre-sifret millionbeløb. En af de helt store vindere blev CSC, som i snit sikrede sig over en ulovlig kontrakt om måneden.

- Hvis man skal sige det meget kort, så har der ikke været nok ledelsesmæssigt fokus på det her område. Vi er nok en organisation som har fokuseret på at lave operative løsninger, og det har overskygget hensynet til udbudsreglerne. Det undskylder det ikke, men det er en forklaring.

Sådan lød det i BT tilbage i marts fra Jens Højbjerg, chef for Rigspolitiet, overfor BT i forbindelse med, at han fremlagde en overordnet opgørelse over, hvor mange konsulentkontrakter Rigspolitiet havde indgået i 2015 og 2016, uden at der var foretaget ellers lovpligtige udbud. Interne undersøgelser udledt af afsløringerne om afdelingschefen Bettina Pedersen, som blev fyret efter hun havde givet konsulentaftaler for omkring 20 millioner kroner, efter hun havde tilsidesat udbudsreglerne.

Læs også : Politidame forgyldte veninderne – og får gyldent håndtryk på 600.000 kroner

Men Journalista.dk kan nu afslører, at Bettina Jensens tildeling af konsulentaftaler i denne størrelsesorden til få udvalgte firmaer, langt fra har været enestående hos Rigspolitiet. Det viser aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos Rigspolitiet.

Del af regneark sendt fra Rigspolitiet indeholdende CSCs konsulentaftaler

Del af regneark sendt fra Rigspolitiet indeholdende CSCs konsulentaftaler

 

 

 

 

 

 

 

Kontrakts- og pengeregn over CSC

Ifølge Rigspolitiets fremsendelser, har der været en række firmaer, som har opnået særdeles givtige konsulentaftaler i strid med udbudsreglerne. Måske mest iøjnefaldende CSC, som i 2015 og 2016 ikke kun sikrede sig aftaler for 20.267.926 kroner. Strømmen af aftaler mellem Rigspolitiet og CSC var i disse år samtidig så omfattende, at det blev til i alt 30 aftaler – eller hvad der svarer til i gennemsnit halvanden hver eneste måned i 2015 og 2016.

Aktindsigten dækker over perioden mellem januar 2015 og slutningen af september 2016.

Læs også : Alternativ forsoning : Selvstyret brugte 44.000 kroner på behåret dansk flag

De største enkeltstående aftaler indgået mellem Rigspolitiet og CSC lød på 5.229.917 kroner, 3.449.452.452 kroner, 2.503.518 kroner, 2.196.200 og 1.610.200 kroner. Aftaler som Rigspolitiet kun i meget begrænset omfang har redegjort for, da der i det fremsendte regneark til Journalista.dk kun står opført henholdsvis ”Datafølgeseddel”, ”PABK i KIT”, ”Borgerskrivelser”, ”Ingen kontering” og ”ATK, 2” ud for aftalerne.

Læs også : Regionerne forgylder rekrutteringsfirmaer med millioner hvert år : 450.000 kroner per ansættelse

Det på trods af, at den almindelige grænse for hvornår opgaver indenfor det offentlige skal sendes i udbud, som udgangspunkt er 1.500.000 kroner.

Del af regneark sendt fra Rigspolitiet indeholdende CSCs konsulentaftaler

Del af regneark sendt fra Rigspolitiet indeholdende CSCs konsulentaftaler

Comments

comments