Dyr markedsføring : Helsingør Kommune bruger 400.000 kroner på PR-videoer

Posted by: on maj 3, 2017 | No Comments

Det nye sort for kommunerne er produktion af videoer, som gør sig godt på sociale medier. Men som skatteyderne i Helsingør Kommune netop har fundet ud af, er det langt fra en billig oplevelse.

- Vi har lavet videoen, fordi den på en sjov og spændende måde gør opmærksom på, at der er et liv uden for hovedstadens områder, hvor man både kan drikke café latte og tage havkajakken under armen.

Sådan lød det blandt andet i midten af marts fra Stine Johansen, kommunaldirektør i Helsingør Kommune, da hun overfor TV2 Lorry fortalte, hvorfor nordsjællænderne havde fået produceret en video, som forsøgte at lokke københavnere til havnebyen. Det via en fortælling, der tager udgangspunkt i en række af de stereotype opfattelser, der knytter sig til hipstermiljøet i København.

Læs også : Ingen smalle steder : Journalisthøjskolen betalte 242.500 kroner for kontroversiel reklamefilm

Hvad Stine Johansen dog ikke kom ind på var, hvad skatteyderne havde betalt for videoen, der ifølge kommunaldirektøren havde gået sin sejrsgang på Facebook. Det fremgår i stedet af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos Helsingør Kommune.

Vel og mærke ikke kun i forhold til hipster-videoen, men også andre kortfilm, som Helsingør Kommune har fået produceret i 2016 og som er blevet offentliggjort i 2017.

Faktura fra produktionsselskab til Helsingør Kommune

Faktura fra produktionsselskab til Helsingør Kommune

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Flere hundrede tusinder kroner brugt på hipster-parodi

Ifølge de udleverede bilag til Journalista.dk, har man i den nordsjællandske kommune i den grad haft gang i videoproduktionen. Ikke kun i forhold til hipster-videoen, men også andre pr-videoer for den nordsjællandske kommune.

Læs også : Festlig afslutning på kursusdag til 500.000 kroner – 900 glas champagne

I sig selv kostede parodien på hipsterlivet i København, skatteborgerne i Helsingør inklusiv moms 158.280 kroner. Den var dog blot en ud af tre lignende videoer, som kommunen indkøbte fra samme produktionsselskab. Produktioner som inklusiv moms medførte løb op i 401.055 kroner, som blev opkrævet via to fakturaer dateret i november og december 2016.

Læs også : Alternative studieture : Kommunalpolitikere i kø til legendarisk skotsk tatoo

Helsingør Kommune oplyser overfor Journalista.dk, at man ikke har foretaget indhentelse af såkaldte alternative tilbud, før man indgik aftaler med leverandøren af videofilmene. På trods af at sådanne ellers har til formål at sikre, at andre kan byde ind på opgaven – og at offentlige myndigheder ikke betaler mere end nødvendigt.

Anden del af afregning fra produktionsselskab til Helsingør Kommune

Anden del af afregning fra produktionsselskab til Helsingør Kommune

Comments

comments