DR-chef kryber til korset : Jeg blev ansat uden jobopslag

Posted by: on jun 6, 2017 | No Comments

Danmarks Radio aner ifølge eget udsagn ikke, hvordan den statslige arbejdsplads har ansat 25 chefer. Men spørger man nogle af de ledende medarbejdere selv, kender de selvfølgelig godt svaret – hvis de da ellers vil oplyse det.

- TV-Avisen står stærkt i danskernes bevidsthed, som et sikkert og troværdigt anker i en strøm af nyheder. Det skyldes ikke mindst Johan Engbos indsats som redaktionschef på TVA de senere år. Den position skal fastholdes og udvikles i de kommende år, og derfor er jeg glad for, at Marie Buss har sagt ja til at tage over og sikre et fortsat højt ambitionsniveau, når det drejer sig om at fastholde en relevant og troværdig nyhedsformidling – samtidig med at TV-Avisen skal udvikle både indhold og udtryk i de kommende år.

På blandt andet den måde fortalte Thomas Falbe, ledende redaktionschef hos DR Nyheder, i en pressemeddelelse sensommeren 2016, at Danmarks Radio foretog en række såkaldte omorganiseringer blandt en række af sine ledende medarbejdere.

Efterfølgende har Journalista.dk forsøgt at få oplyst, hvilke af 35 navngivne chefstillinger, som Danmarks Radio har besat via ”interne omrokeringer”. Hvilket vil sige, at ansættelserne er sket uden jobopslag. Dette skyldes blandt andet at der er tale om stillinger, som ligger i den høje lønramme med årslønninger enten tæt på eller over millionen.

Læs også : Afsløring : DR tilbageholder bevidst oplysninger om ansættelse af chefer uden jobopslag

Men ifølge Danmarks Radios juridiske afdeling, er man ikke klar over, om 25 ud af de 35 efterspurgte chefstillinger er blevet besat med eller uden jobopslag. Det skriver Pernille Bruun Andersen, jurist hos Danmarks Radio, i en email til Journalista.dk, hvor hun oplyser, at der overordnet set kan være tale om en række forskellige forhold i forbindelse med ansættelserne af de højt lønnede chefer :

1. At stillingen har været slået op uden at dokumentation for opslaget efterfølgende er blevet gemt i vores system,

2. At personen har fået sin stilling i forbindelse med en intern omplacering som ikke krævede opslag,

3. At der har været tale om en tidsbegrænset ansættelse, som ikke oversteg 1 år,

4. At personen er blevet omflyttet i forbindelse med en seniorordning eller retræteaftale,

5. At personens stillingsbetegnelse er ændret i forbindelse med den enkeltes udvikling i personlige og faglige kompetencer,

6. Hvis stillingen forudsætter en teoretisk eller praktisk uddannelse eller viden, som kun kan erhverves ved forudgående beskæftigelse i DR, eller

7. At stillingen ikke har været slået op.

DR Juras oplysninger om, at man ikke véd hvordan chefer er blevet ansat

DR Juras oplysninger om, at man ikke véd hvordan chefer er blevet ansat

 

 

 

 

 

 

Kulturchef erkender : Jeg blev ansat uden jobopslag

Da man fra DR Juras side efter eget udsagn således ikke har været i stand til at finde frem til hvordan ansættelserne af de 25 chefer skete, har Journalista.dk forsøgt at få det oplyst direkte fra dem individuelt.

Læs også : DR : Vi aner ikke hvordan 25 af vores chefer er blevet ansat

Men lige så aggressive Danmarks Radios medarbejdere selv ønsker at fremstå overfor magthaverne, lige så tilbageholdende er de, når det gælder deres egne ansættelsesforhold. Således henviser eksempelvis Jan Laursen, souschef på DR Kultur, til DR Jura, som ellers tidligere via Pernille Bruun Andersen har oplyst, at man ikke kender til måden, hvor på han er blevet ansat.

Morten Tvegaard, Redaktionschef for DR Nyhedscenter, henviser i sit svar til Journalista.dk i stedet til DRs presseafdeling :

- Jeg ikke vil kommentere mine ansættelsesforhold. Hvis DR Jura ikke har givet dig et tilfredsstillende svar, vil jeg henvise dig til Per Christiansen fra DR Presse.

Herfra har man stadig ikke svaret på Journalista.dk’s henvendelser.

Læs også : DR mørklægger regnskaberne for børne-cirkus

Det har til gengæld Henriette Ladegaard Pedersen, som er Redaktionschef for DR Kulturredaktioner. I en email til Journalista.dk oplyser hun, at hendes ansættelse ikke skete på baggrund af et jobopslag :

- Jeg blev ansat som følge af en intern omplacering og organisationsændring.

Henriette Ladegaard-Pedersens erkendelse af manglende jobopslag ved hendes ansættelse

Henriette Ladegaard-Pedersens erkendelse af manglende jobopslag ved hendes ansættelse

 

 

 

 

 

 

 

Her er de 25 chefer, som DR ikke véd hvordan blev ansat

Caroline Reiler (DR Rådgivning, strategi og kommunikation)

Peter Rosberg (Plan og indkøb)

Naja Nielsen (Udvikling og event)

Jonas Svava Iversen (Strategi, politik og medieforskning)

Læs også : Pengeregnen fortsætter hos DR : 15 skrivebordsgeneraler tjente over millionen i 2016

Anders Kern Boje (Underdirektør)

Thomas Falbe (Programmer)

Henriette Ladegård-Pedersen (DR Event)

Peter Skov (DR Jura)

Læs også : Ansatte sin egen datter til Eurovisionen – scorer alligevel nyt topjob hos DR til 730.000 kroner om året

Søren Vestergaard (Sport)

Ida Holten Ebbesen (Kultur & Kunst)

Uffe Tang (Politik)

Henrik Birck (Plan, indkøb og sport)

Læs også : Lønfesten fortsætter på DR : Nyansat direktør får årsløn på 1.844.312 kroner

Johan Engbo (TV Avisen, 21Søndag)

Christian Ottenheim (DR Musik og radio)

Morten Tvegaard (Nyhedscenter)

Jan Laursen (DR Musik og radio)

Læs også : Endnu engang : DR-chef ansat uden jobopslag – til løn på 800.000 kroner om året

Marie Buss (Event, udvikling og database)

Kasper Tøstesen (DR Ung)

Peter Faurholdt-Löfvall (Morgennyheder, radio og tv)

Dorte Palle Jørgensen (Tema og reportage)

Læs også : Årsløn på 3.562.378 kroner ikke nok : DR-boss fik lønforhøjelse på 60.601 kroner i 2016

Jakob Faarvang (Medieplanning)

Charlotte Harder (Udland)

Erik Struve Hansen (DR Ung)

Anne Thorhauge (DR Kultur)

Kåre Vedding Poulsen (Kulturpartnere og litteratur)

Like & del vores artikler:

Comments

comments