Kommunal forsyning med bestyrelse og alle ansatte på smuttur til Paris – for 154.306 kroner

Posted by: on jun 13, 2017 | No Comments

Store udgifter til en konsulent, som viste rundt i en beboelsespark. Det var en af årsagerne til, at det kommunale Forsyning Ballerups sviptur til Paris, blev en dyr en af slagsen for skatteyderne.

- I en turbulent verden er det vigtigt at have en klar vision for fremtiden og vores vision er en blanding af ambitioner, udvikling og sikkerhed.

På blandt andet denne måde beskriver Forsyning Ballerup sig selv på sin hjemmeside, hvor den kommunale virksomhed samtidig oplyser, at den bygger på simple grundtanker. Først og fremmest at man vil være bedre end borgernes forventninger, ligesom selskabet også vil være en af Danmarks bedste arbejdspladser.

Læs også : Viborgs alternative rejse til Sverige : Chartrede privatfly for at komme til Luleå

Sidstnævnte grundtanke synes det kommunale forsyningsværk at tage meget alvorligt. Det fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos Forsyning Ballerup.

En indsigt der blandt andet omhandler en tur til Paris, som alle selskabets medarbejdere samt to bestyrelsesmedlemmer tog på en smuttur til tilbage i 2012.

Rejsebureaus regning til Forsyning Ballerup for rejse til Paris

Rejsebureaus regning til Forsyning Ballerup for rejse til Paris

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kloakmuseum væsentligt programpunkt

Ifølge de fremsendte bilag, landede forsyningsfolkene i Charles de Gaulle lufthavnen i Paris den 30. oktober om formiddagen, hvorefter turen gik mod et såkaldt R&D Center. Efter en kort frokost var der afsat halvanden time til et besøg på Paris’ kloakmuseum, som også var dagens sidste faglige indhold. Efter et visit på hotellet, gik turen til den berømte Rue de Pyramides i den franske storbys centrum.

Læs også : Spareivrige politikere brænder 363.339 kroner af på privatfly

På anden og dermed sidste dagen af Forsyning Ballerups besøg i Paris, stod programmet hovedsageligt på et besøg i et beboelsesområde. Her var fokus på alternative løsnninger på håndtering af overfladevand, inden korte introduktioner til et drikkevands- og renseanlæg var sidste stop inden hjemrejsen.

Læs også : Ville stramme op efter Vejle Havn-skandalen – men fortsætter med dyre og våde rejser for over 250.000 kroner

Selv om rejsen kun var af kort varighed, anså Forsyning Ballerup det alligevel for nødvendigt at gøre brug af ekstern bistand. Derfor blev hyret et københanvsk konsulentfirma, hvis udsendte også agerede guide i Paris, hvilket i sig selv kostede 31.791,25 kroner.

Sammenlagt stod turen skatteyderne i 154.306 kroner, eller hvad der svarer til 4.060 kroner for hver af de 38 timer, som varede.

Faktura fra Krüger for at guide Forsyning Ballerup under studietur til Paris

Faktura fra Krüger for at guide Forsyning Ballerup under studietur til Paris

Like & del vores artikler:

Comments

comments