40 flasker vin og 58 drinks til 25 deltagere ved middag hos kommunal havn

Posted by: on jun 19, 2017 | No Comments

Ingen gik hverken tørstige eller sultne fra bordet, da den kommunale Hanstholm Havn tog til fest på byens 4-stjernede hotel. Det til kuvertpriser, der nærmede sig Peter Brixtoftes niveau.

- Hanstholm Havn er Danmarks yngste havn og er anlagt i 1967. Havnen blev bygget under mottoet “Viljen til Hanstholm”. Ingen troede, det ville lykkes – kun Hanstholm selv. I dag er Hanstholm Havn en af Danmarks førende komsumfiskerihavne og en af de førende fiskerihavne i Nordeuropa.

På blandt andet denne måde, præsenterer den kommunale Hanstholm Havn sig på sin hjemmeside. Her slås det samtidig fast, at den ud over større skibstrafik, også huser fiskebåde – og i det hele taget anser sig for en meget moderne havn.

Omvendt fortæller havnens hjemmeside intet om, at dens top ikke går af vejen for en god fest. Det fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos de vestjyske havnefolk. Herunder i en festlig aften, som en forårsaften blev holdt på Hotel Montra.

Læs også : Kommunal havnedirektør fyldte 50 – og fik reception til 150.000 kroner

Et hotel der langt fra er ukendt i havnesammenhæng, da det også har været brugt til en stor fødselsdagsreception for nabohavnen Hirtshals. Det i forbindelse med denne havns direktørs 50 års fødselsdagsreception, der stod skatteyderne i 152.014,86 kroner.

Montra Hotels faktura til Hanstholm Havn

Montra Hotels faktura til Hanstholm Havn

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Festarrangement med stor personkreds

De slap dog langt billigere, da det i april 2010 blev Hanstholm Havns tur til at besøge områdets førende hotel. Selv om skatteyderne også denne gang måtte have den store pung fremme, for at betale for forbruget blandt sultne og tørstige kommunale havnefolk.

Ifølge de fremsendte bilag, havde sammenkomsten på Hotel Montra titel af et egentligt festarrangement. Det for de i alt 25 deltagere, som var inviteret af den kommunale havn. Ud over festmenuen til 368 kroner stykket, blev der serveret 40 flasker vin, 25 velkomstdrinks, 18 cognacer, 15 øl og15 Baileys, ligesom der også blev skyllet efter med 19 sodavand.

Læs også : Vejle Havn før skandalen : Det er vores penge – og vi bruger dem som vi vil

Havnefolkenes helt store favorit var rødvinen Brunello di Montalcino, som der blev indkøbt 15 flasker af til 6.412 kroner. Det var med til at gøre, at skatteydernes regning for den festlige sammenkomst løb op i 23.738 kroner.

Med en gennemsnitlig kuvertpris på 949,52 kroner, holdt de kommunale havnefolk sig lige under beløbsgrænsen på 1.000 kroner, som normalt udledes Peter Brixtofte-sagen. Dog således at der uanset den samlede pris, ikke må være tale om ekstravagante udgifter.

Læs også : Kommunal havnefest : 21 store fadøl og 1 flaske sprut til 4 mand

Comments

comments