Nogle får millioner andre intet : Kommuner forskelsbehandler deres professionelle håndboldklubber

Posted by: on jun 27, 2017 | No Comments

En kommunal grundsætning er, at lige forhold skal behandles ens. Sådan ser det tilsyneladende ikke ud for de professionelle håndboldklubber, når kommunerne indgår sponsoraftaler.

- Ringkøbing-Skjern Kommune skal i et tæt samarbejde med Skjern Håndbold markedsføre og synliggøre Naturens Rige (Ringkøbing-Skjern Kommunes slogan, red.). Endvidere skal samarbejdet skabe en referenceramme for borgerne i kommunen, og skabe stolthed og en identitet for lokalområdet, som kan medføre en øget omsætning og skabe nye lokale arbejdspladser og netværk mellem borgere og virksomheder til styrkelse af kommunens image.

Sådan lyder en del af ordlyden bag de sponsoraftaler, som Ringkøbing-Skjern Kommune har indgået med de to liga-håndboldhold, som har hjemme i den vestjyske kommune.

Læs også : Skærer ned på de ældre – men bruger 50.000 kroner på en bjergbestiger

Men derved hører lighederne også på mange punkter op for herreholdet Skjern Håndbold og dameklubben Ringkøbing Håndbold. For selv om begge drives i selskabsform som professionelle klubber, er der væsentlig forskel på de sponsorater, som de modtager fra hjemkommunen.

Det viser aktindsigter som Journalista.dk ikke kun har opnået hos Ringkøbing-Skjern Kommune, men også de andre af landets kommuner, der i 2016/2017-sæsonen var hjemmebane for holdene i de bedste håndboldligaer for både mænd og kvinder.

Ringkøbing-Skjern Kommunes aftale med Skjern Håndbold om sponsorater

Ringkøbing-Skjern Kommunes aftale med Skjern Håndbold om sponsorater

 

 

 

 

 

Forskelsbehandling i Vestjylland

Dokumenterne fremsendt til Journalista.dk viser, at selv om missionen er den samme for Skjern Håndbold og Ringkøbing Håndbold, er der væsentlig forskel på Ringkøbing-Skjern Kommunes aflønning. Således modtog Skjern Håndbold i 2016/2017 inklusiv moms i størrelsesordenen 1.250.000 kroner, mens de kvindelige kollegaer måtte tage til takke med 500.000 kroner inklusiv den statslige afgift.

Læs også : Når kongehuset kommer forbi : Ingen smalle steder hos trængte kommuner

Med andre ord får dameholdet under det halve af mændene, selv om de udfører en lang række ekstra opgaver i forhold til naboklubben i Skjern. Således fremgår det af kontrakten mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Ringkøbing Håndbold, at kvindeholdet eksempelvis skal deltage aktivt i kommunens årlige sundhedsuge.

Det overfor herreholdet, hvis hovedarbejdsopgave ved siden af at markedsføre kommunen under kampene, fremstår som værende en del af nogle enkelte PR-arrangementer for Ringkøbing-Skjern Kommune.

Ringkøbing Håndbolds aftale med Ringkøbing-Skjern Kommune om sponsorater

Ringkøbing Håndbolds aftale med Ringkøbing-Skjern Kommune om sponsorater

 

 

 

 

 

 

 

Damehold får 750.000 kroner – mændene intet

Fælles for begge hold er dog, at Ringkøbing-Skjern Kommune via sponsoraftalerne har sikret sig et stort antal billetter. Mens Skjern Håndbold ud over forskellige VIP-behandlinger uddeler mindst 1.000 billetter i løbet af en sæson til kommunen, modtager den 300 almindelige billetter og en håndbold VIP-adgangskort til Ringkøbing Håndbolds hjemmekampe.

Med andre ord betaler skatteyderne for, at der altid er markant kommunal tilstedeværelse i hallerne, når Ringkøbing-Skjern Kommunes professionelle ligahåndboldhold løber på banen.

Læs også : Midt under Vejle Havn-skandalen : Havnechef scorede millioner – og langt mere end sin efterfølger

Det samme er tilfældet, når SønderjyskEs håndboldhold spiller. For her har Aabenraa Kommune indgået en aftale med dem begge, men der er dog stor forskel på hvor stor støtten er til herrer- og dameholdet.

Mens herrerne i SønderjyskE Håndbold må nøjes med at afsætte et lavt antal billetter til kommunen, er der helt andre boller på suppen hos SønderjyskEs kvindehåndboldhold. Deres hovedsponsor er ifølge de fremsendte bilag Aabenraa Kommune, hvilket også kan aflæses på regningen.

Det lyder inklusiv moms på 750.000 kroner om året.

Aftale om Aabenraa Kommune og SønderjyskEs damehåndboldhold om hovedsponsorat

Aftale om Aabenraa Kommune og SønderjyskEs damehåndboldhold om hovedsponsorat

Like & del vores artikler:

Comments

comments