Årsløn på 3.622.979 kroner rakte ikke – DRs generaldirektør scorede kæmpe lønforhøjelse i 2017

Del artiklen her:

Fra politisk hold har man opfordret til, at Danmarks Radio holdt igen med lønkronerne. Men den opfordring er tilsyneladende ikke nået igennem til DRs absolutte top, for også i 2017 udbetalte den en stor lønforhøjelse til generaldirektør Maria Rørbye Rønn.

Maria Rørbye Rønn Danmarks Radio

– Det virker helt til hest, at den danske generaldirektør skal tjene en hel million mere om året end sine nordiske kolleger.

Sådan lød det tilbage i september fra Dansk Folkepartis medieordfører, Morten Marinus, da han overfor Ritzau kommenterede på de lønninger, som Danmarks Radio udbetaler til sine ledende medarbejdere. Personificeret ved generaldirektør Maria Rørbye Rønn, som Morten Marinus mente skulle sættes ned i løn. Hvilket DFeren blandt andet begrundede med, at Maria Rørbye Rønn tjente langt mere, end hendes kollegaer på de andre nordiske public-service-stationer.

Læs også : DRs juridiske chef ansatte jurist med eksplosiv lønudvikling i sin egen afdeling – men aner ikke hvordan det skete

Men Journalista.dk kan nu afslører, at ønskerne fra ikke kun Morten Marinus, men også andre fremtrædende mediepolitikere, langt fra er blevet hørt. Det skyldes at Maria Rørbye Rønn i 2017 ikke kun fastholdt sin løn, men også fik den udbygget via en iøjnefaldende lønforhøjelse.

Forhold der fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos Danmarks Radio.

Oplysninger fra Danmarks Radio om Maria Rørbye Rønns 2017-lønning

 

Tjener langt over det dobbelte af statsministeren – men får lønforhøjelse hvert år

Ifølge de fremsendte bilag til Journalista.dk, har Danmarks Radios øverst placerede medarbejdere de seneste år haft en løn, som ikke kun er højere end kollegaerne på svenske SVT, norske NRK og finske Yle. Aflønningen har nemlig også været mere end dobbelt så høj end statsministerens, som aktuelt ligger på omkring 1.500.000 kroner om året.

Læs også : DRs jurister fik nok : Blokerede for at Mette Bocks datter kunne blive ansat under hende

Det skyldes blandt andet at Maria Rørbye Rønn i 2015 inklusiv arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger tjente 3.562.377 kroner, mens hun i 2016 i alt kunne sætte 3.622.979 kroner ind på sin lønkonto. I 2014 fik hun sågar udbetalt en bonus på 225.000 kroner, hvilket skete samtidig med, at Danmarks Radio var igennem en række nedskæringer, som kostede en række medarbejdere jobbet.

Læs også : Afsløring: P3-stjerner ansætter hinanden – uden jobopslag

Nedskæringer har Maria Rørbye Rønns løn dog heller ikke været igennem i 2017, hvor hun blev aflønnet med 3.688.115 kroner af Danmarks Radio. Licensbetalerne blev således pålagt at betale hende en lønforhøjelse i forhold til 2016 på 65.136 kroner, således at månedslønnen nu lyder på 307.343 kroner.

Del artiklen her:




25 Comments

  1. Korrupte DR, grådigheden kender ingen grænser. Hvor er politikerne henne. Bestemmer Dr’s ledelse selv deres lønninger?

    • Politikerne: De ledende af dem er jo DJØF’ere, lige som de ledende i DR.
      Pampervældet i LO fik vi afskaffet – men ikke pamperne – de lever nu i et andet forbund: DJØF.

  2. Hvem beslutter/bestemmer lønningerne for DRs ledelse? Er det DRs bestyrelse og hvis ikke, hvem så?

  3. Når man ser de lønforhøjelser, må de politikkere der har nedsat reguleringsporsenten på folkepensioner da have det skidt.

  4. Hvordan kan Lars Løkke få så høj en løn. Han er jo gennemsyret uduelig og har ansat en god håndfuld forbrydere, til at hjælpe sig.

    • Fuldstændig enig! Der er åbenbart gået sport i hvem får mest i løn indenfor det offentlig, som de alle tror er et tag selv bord. Grådighed kender ingen grænser desværre!
      Alt i mens, vi som betaler til gildet, må nøjes med elendig TV, public service og politik!

  5. Det er simpelt hen kvalmende at høre om DR, ledelsen hos dr er fløjtene ligeglade med hvad licens betalerne mener for de har jo landets indkompetet politikker i lommen. Sælg DR og afskaf den dybt uretfærdige tvangs inddrevende medielicens. Måske ville vi ovenikøbet få bedre tv hvis DR skulle til at levere kvalitet

  6. Det er grotesk at det er muligt for en institutuion som DR, at have snablen så langt nede i statskassen, hvem overvåger egentlig DR’ ledelse? Det gør de måske selv?

  7. ja lad os få lagt al licens ind under skatten så de grådige pampere kan muntre sig endnu mere med de offentlige midler…..

  8. Kan man ikke fyre hende det har DR da ikke råd til det kan da gøres billigere men sådan er det jo når skidt kommer til ære og værdighed så kender grådigheden ingen grænser ,tænk hvis DR havde dem så kunne de måske vise en ny film engang imellem

  9. Hvad med at sparke “den sure mand” best. formand Michael Christiansen på porten, for det er jo ham der bare give til højre og venstre.
    Hvad laver deres programdirektør, sender genudsendelse på genudsendelse, det er fandme et nemt job, fyr ham!!

    • Fuldstændig enig…. råddenskaben starter ved bestyrelsesformand Michael Christiansen.

  10. Nu skal vi jo alle huske, der er ikke noget korruption i Danmark….
    Min bare røv, det er svineri er det.

  11. Generelt bør der ikke være lønstigninger til topchefer, når der skæres ned for alle andre. Og når de så skærer ned i DR over en bred kam, bør licensen vel følge med… Men på det punkt er der vist også ved at ske noget…

    • Faktisk bør DR’s lønninger til chefer og andre DJØF’ere ikke være et tag-selv-bord.
      Jeg kunne godt lide tanken om en officiel kanal, måske to. MEN stop så dér.
      Og glem i ledende stillinger alle DJØF’ere, som ikke forstår folket.

  12. Alle topchefer i DR rager til sig. Er der ikke nogen der kan få skovlen under Michael Christiansen, det er hans skyld med de toplønninger

  13. Nu betaler hun vel trods alt også skat, så hun sætter næppe 3,6 mill kr. ind på lønkontoen som det fremgår af artiklen at hun gjorde i 2016.
    Men jo, der er noget helt galt, når man som statsansat, tjener SÅ mange penge.

  14. IDE til en TV seriet
    Lad generaldirektøren , Dong direktøren. Post direktøren , alle de millionlønnede bankdirektører osv. Bytte lløn, levevilkår og hus/ lejlighed i en uge med politibetjentene , sygeplejersken og andre familier med almindelige indtægter .
    Hvordan mon de ville have det i en 2-3 vlrs. Københavnerlejlighed .?
    Jeg gætter på , at de ville føle sig lige så fortabte som de 8 deltagere i vildmarken .
    DET ville være et eksperiment , som ville kunne samle seere – og det er jo tilsyneladende det væsentligste argument for dem , der tilrettelæggerudsendelserne .
    Alle vi , som forarges over de store lønninger kan ikke gøre en dyt !
    Desværre .

    • Det er selvfølgelig også modbydeligt at TV2 chefen “tjener” så meget, men jeg har langt mindre imod det, af den enkelte årsag, at DRs toplønnede er finansieret af penge, der er tvunget ind fra danskere gennem licens. TV2 er i det mindste blevet en betalingskanal, så hvis folk ikke gider at betale til chefen der, så kan de bare lade være med at købe ydelsen. Licens virker nærmere som tyveri fordi vi ikke kan fravælge det medmindre vi lever et liv som hulemennesker uden elektronik.

  15. Sikke kultur vi har – alt i mens vi er tvungent til at betale til DR i form af licens/mediabidrag forsyner ledelsen sig med nogle hæftige lønninger og vi der betaler får genudsendelser en masse! FØJ!

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*