Abdel og Rune Klan scorede kassen på Vejles ukendte Folkemøde : Over 50.000 kroner for én optræden

58 Shares

Vejles miniudgave af Folkemødet på Bornholm er det nok de færreste udenfor den jyske by, der har hørt om. Alligevel måtte skatteyderne finde den store pung frem for at betale de kendisser, der lagde vejen forbi.

Vejle Kommune Rune Klan Abdel Aziz Mahmoud

Det er ikke kun på Bornholm, at der afholdes Folkemøde. En række jyske byer har også deres miniudgaver, hvilket først og fremmest drejer sig om Naturmødet i Hjørring, Kulturtopmødet på Mors og Skivemødet i Skive, og det seneste skud på stammen er Vejles Folkemøde. Et opfindelse der så dagens lys i 2017, ligesom det også blev afholdt i 2018. I 2018 blev Vejles Folkemøde afholdt fredagen og lørdagen før, at det rigtige Folkemøde åbner på Bornholm.

Læs også : Vejle – kommunen uden revision og bilag

I lighed med Folkemødet på Bornholm, hvor de offentligt finansierede organisationer nærmest står i kø for at hyre mere eller mindre kendte navne fra medie- og show-business-verdenen, har man også i Vejle fundet det nødvendigt at finde checkhæftet frem, for at sikre blikfang til flere arrangementer.

Men som det fremgår af aktindsigter fremsendt til Journalista.dk, kommer den slags besøg af berømtheder ikke uden, at skatteyderne må finde den store pung frem.

Faktura fra Rune Klan til Vejles Folkemøde

 

Trylleshow dobbelt så dyrt som kendisjournalists optræden

Således fremgår det af bilagene, at Vejles Folkemøde i 2017 og 2018 gjorde brug af tryllekunstneren og stand-up-komikeren Rune Klan, mens man fra kommunens side også betalte for DR-journalisten Abdel Aziz Mahmoud deltagelse.

Læs også : Hundredvis af embedsmænd udkommanderet for at fylde tribunerne i Vejle – på skatteydernes regning

Klart den bedst betalte af de to var Rune Klan, som modtog 51.000 kroner for at optræde på det kortvarige Folkemøde, som blev afholdt over to dage i den centrale del af Vejle. Hertil kom så udgifter til transport der gjorde, at skatteydernes samlede regning løb op i 53.000 kroner. Eller hvad der svarer til lidt mere end det halve af, hvad Abdel Aziz Mahmoud kunne tage med sig hjem fra det østjyske. Således måtte skatteyderne inklusiv moms af med 25.475 kroner, for at journalisten kunne blive hyret af Vejle Kommunes afdeling for Integration, boligsocialt samarbejde og resiliens.

Læs også : Kommunen holdt hånden under Vejle Boldklub – betalte ikke husleje i mindst et halvt år

Det for at optræde på Vejles Folkemøde, som bedømt på medieomtalen reelt kun fik opmærksomhed fra dele af indbyggerne i den østjyske havneby.

Faktura fra Abdel Aziz Mahmoud til Vejles Folkemøde

58 Shares




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*