Afholdt Anna Mee Allerslevs fødselsdag – og fik millionordre fra hendes forvaltning uden konkurrence

Anna Mee Allerslev
Del artiklen her:

Da Anna Mee Allerslev fejrede sin 30 års fødselsdag, skete det i første omgang gratis hos Øens Murerfirma. Det samtidig med, at samme firma sikrede sig givtige aftaler med Anna Mee Allerslevs forvaltning, uden at andre kunne byde ind.

Anna Mee Allerslev

– Hun lånte vores kantine, og det var en weekend, som jeg husker det. Anna Mee ville leje den, men da jeg tidligere har lånt kantinen ud til venner, bekendte og ansatte i mit firma, så fik hun lov til at låne kantinen, hvis bare hun selv stod for rengøringen. Jeg lejer den ikke ud og gider ikke alt besværet. Bagefter fik jeg seks flasker vin.

Sådan lød det fra Jan Alving, ejer af Øens Murerfirma A/S, til BT i forbindelse med, at formiddagsvisen kunne afslører, at det havde stillet sine lokaler gratis til rådighed for Anna Mee Allerslev. Det i forbindelse med, at den nu tidligere københavnske beskæftigelses- og integrationsborgmester holdt sin 30 års fødselsdagsfest under private former.

Læs også : Brylluppet var billigt, men lejligheden dyr – Anna Mee Allerslev belåner herskabslejlighed på 236 kvadratmeter helt op til skorstenen

Anna Mee Allerslev har tidligere rost Jan Alvings firma, for at være gode til at løfte et socialt ansvar. Men det er dog tilsyneladende langt fra noget, som Øens Murerfirma A/S alene har gjort for integrationens eller samfundets skyld. For aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning fastslår, at Øens Murerfirma A/S indenfor de 5 seneste år, har sikret sig særdeles givtige kontrakter hos netop denne forvaltning i forbindelse med det sociale arbejde.

Det vel og mærke i en periode, hvor Anna Mee Allerslev har været hovedstadens Beskæftigelses- og integrationsborgmester.

Del af svar fra Københavns Kommune om aftaler opnået af Øens Murerfirma A/S

 

Scorede millioner på erklæret sociale ansvar

Ifølge de fremsendte bilag og opgørelser til Journalista.dk, har det været en ganske givtig forretning for Øerns Murerfirma A/S at påtage sig det sociale ansvar, som den nu tidligere borgmester Anna Mee Allerslev har rost i en række sammenhænge. Indenfor de 5 seneste år, har firmaet på denne måde inklusiv moms sikret sig 1.786.720 kroner – vel og mærke kun fra Anna Mee Allerslevs forvaltning.

Læs også : Borgmester og affaldstop tog konerne med på Michelin-restaurant – på skatteydernes regning

En stor del af indtægterne er kommet i forbindelse med københavnere, som har været i forskellige former for praktik og løntilskud hos firmaet. Det både i form af dækning af udgifter, ligesom kommunen også har betalt løntilskud til firmaet. Ifølge kommunen har dækning af omkostninger til praktikanterne eller modtagerne af løntilskud indenfor de 5 seneste år inklusiv moms udgjort 690.436,25 kroner, hvilket blandt andet drejer sig om indkøbt arbejdstøj. Hertil kommer så selve løntilskuddene, som Øens Murerfirma A/S har sikret sig de 5 seneste år fra Anna Mee Allerslevs nu tidligere forvaltning, hvilket inklusiv moms er løbet op i 1.096.283,75 kroner.

Læs også : Fynsk kommunaldirektør scorer bonus på 570.000 kroner – for at fortsætte i sit eget job

På trods af det særdeles gode forhold mellem Anna Mee Allerslev og Øens Murerfirma A/S, herunder hendes venskab med selskabets indehaver, og de store udbetalinger, har aftalerne ikke været i udbud. På samme måde, som der heller ikke har været indhentet såkaldt alternative tilbud, hvor andre end dem der sikrede sig kontrakterne blev spurgt.

I en email til Journalista.dk forklarer Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune, at dette ikke var nødvendigt, fordi aftaler af denne type kan indgås, uden at der sker anvendelse af disse ellers normale sagsbehandlingsskridt.

Hverken Øens Murerfirma A/S eller Anna Mee Allerslev er vendt tilbage på Journalista.dk’s henvendelser.

Eksempler fra fakturaer fra Øens Murerfirma til Københavns Kommune

 

 

Del artiklen her:




2 Comments

  1. Det er uhyggelig læsning. Men endnu værre er den oplysning, at Allerslev i ledtog med ‘socialborgmester’ Jesper Christensen (S) har bevilliget økonomisk støtte til terroristen fra synagogen og dennes familie. Ikke nok med det – da det tilsyneladende blev en varm kartoffel, hemmeligstemplede de to dokumenterne omkring dette faktum. Dertil kommer, at denne slimede socialborgmester politi anmeldte journalisten, der offentliggjorde disse to ublu borgmestres dølgsmål. Det kan kun beskrives som en helt igennem ‘ækel’ handling!

  2. Til dem der vil vide nøjagtig hvad der foregår i ledelsen af Beskæftigelsesforvaltningen/jobcenter København. Der er kommet et uhyggeligt svar fra en tidligere leder derinde, til Lisbeth Riisager Henriksens seneste blogindlæg:

    TILFØJELSE

    Efter mit blogindlæg er jeg blevet kontaktet af en tidligere ansat leder fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune. Vedkommende bekræfter mine betragtninger om forholdene i forvaltningen, men ønsker ikke sit navn nævnt.

    Især understreger vedkommende, at jeg har ret i, at der fortsat vil ske krænkelser af syge borgere i mødet med denne forvaltning, så længe man ikke også får skiftet hele direktionen og ledelseslagene herunder helt ud. Jeg har fået en lille indføring i, hvordan vedkommende har oplevet forvaltningen og forklarer, at forvaltningen ofte ikke giver syge borgere en fair behandling. Der er grundlæggende følgende på spil:

    1. Den afgående borgmester Anna Mee Allerslevs parti Radikale er et borgerligt liberalt parti. Dets grundlæggende antagelser om syge mennesker i mødet med det kommunale system er, at det er deres egen skyld, at de er havnet her. Det præger hendes tilgang til de syge i forvaltningens vold.

    2. Kulturen i Beskæftigelsesforvaltningen i Københavns Kommune er frygtelig dårlig og handler udelukkende om, at man ønsker ”ro og orden” udadtil. Der hersker en markant disrespekt for betydningen af faglighed, både for så vidt angår det socialfaglige og i forhold til ledelse og organisation. Man prioriterer simpelthen ikke høj faglighed – herunder inddragelse af lægefaglige vurderinger i sagsbehandlingen – og har et meget dårligt fagligt niveau i både ledelsen og på gulvet. Kulturen indebærer endvidere straf af medarbejdere, der ikke parerer ordrer. Ligeledes beskrives denne arbejdskultur som det rene DDR. Når borgmesteren kom på sine kvartalsmæssige møder med forvaltningen, var samtlige spørgsmål fra både ledelse og forvaltning på forhånd godkendt fra centralforvaltningen. En tidligere direktør beordrede, at “medarbejderne skal ikke tale om andet end faglige spørgsmål i arbejdstiden”.

    3. Økonomistyring spiller en enorm rolle og er det helt overordnede projekt for forvaltningen – ikke forvaltning af borgernes rettigheder og deres ve og vel, som man burde forvente. Her kan man for eksempel bemærke, at direktør Bjarne Winge er hentet fra en tidligere post som direktør for Økonomiforvaltningen i kommunen. Fokus på økonomi er blevet desto mere fremtrædende og udtalt på grund af de senere års beskæftigelsesreformer og refusionsreformen, som lægger et ret stort pres på Københavns Kommunes Beskæftigelsesforvaltning – ligesom de gør på beskæftigelsesforvaltningen i andre kommuner – men styringen og presset fra Christiansborg forklarer ikke hele det ensidige fokus på økonomistyring i Københavns Kommune. Det er også et valg, man har truffet i Københavns Kommune om at gå helt til grænsen i megen af den sagsbehandling, man har haft, så man har sparet maksimalt på de syge i forhold til blandt andet tilkendelser af førtidspension og visitationer til fleksjob.

    4. Beskæftigelsesudvalgets medlemmer har naturligvis også et politisk ansvar. Men de øvrige medlemmer af udvalget er sandsynligvis blevet forholdt en del af informationerne om de dårlige forhold i Beskæftigelsesforvaltningen ved, at Allerslev har omskrevet og nedtonet dem, og derfor ikke været opmærksom på, hvor galt det faktisk stod til.

    Alle disse parametre skal der gøres op med, hvis tingenes kritisable tilstand ikke skal fortsætte nu, også efter at Anna Mee Allerslev er fratrådt som borgmester.

Skriv et svar til Bettina Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*