Boligspekulant scorer kassen på Toftlunds flygtninge

Billede : Pixabay

Skimmelsvamp, hærværk og manglende vedligeholdelse. Det var blot nogle af manglerne der skulle udbedres, før flygtninge kunne flytte ind i den lille sønderjyske by Toftlund. Det eneste helt i top var huslejen, som skatteyderne hver måned betaler til et lokalt udlejningsfirma.

– Jeg havde haft det stående i tre år, og der var også en del hærværk her til sidst, og det var jo irriterende. Og en bygning har altså ikke godt af at stå uden opvarmning

Sådan lød det fra erhvervsmanden Erik Hansen i DR-udsendelsen ‘Da krigen kom til Toftlund‘, der løb over skærmen den 11. maj. Udtalelsen faldt i forbindelse med at den Esbjerg-baserede udlejer berettede om, hvordan det var lykkedes at få udlejet et kollegiebyggeri til Udlændingestyrelsen – og dermed i sidste ende først og fremmest syriske flygtninge. I udsendelsen oplyste Erik Hansen samtidig, at udlejningen langt fra var det eneste formål han havde med at hente syrere til den lille sønderjyske by :

– Jamen jeg skal bruge fysikere, læger og ingeniører, og jeg har ladet mig fortælle, at mange af de asylsøgere er højtuddannede folk.

 

Gulve, vægge og lofter ikke vedligeholdt i årevis

Hvad der ikke fremgik af udsendelsen var, hvad Udlændingestyrelsen betaler for at gøre brug af Erik Hansens byggeri. Journalista.dk har opnået aktindsigt i lejekontrakten indgået mellem styrelsen og udlejerens selskab DUO Byg ApS. En aftale der i den grad kan siges at sikre en fornuftig indtjening for brugen af bygninger, som ifølge lejekontrakten kan sidestilles med et håndværkertilbud.

Det fremgår af den besigtigelsesrapport, som Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste i oktober 2014 udarbejdede på vegne af Udlændingestyrelsen. Helt overordnet set vurderede Forsvarets medarbejdere, at boligerne var i dårlig stand. Først og fremmest grundet hærværk, ligesom manglende eller slet ikke udført vedligeholdelse samt dårlig rengøring også var iøjnefaldende.

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste udarbejdede derfor en lang mangelsliste, som skulle udbedres inden flygtningene kunne flytte ind i DUO Byg ApS’ ejendom. En ejendom der tidligere husede et kollegium, og som derfor præges af mange små lejemål. Eksempelvis blev der krævet montering af nye køkkener, efter de oprindelige var blevet fjernet. Forudsætningen var også, at der eksempelvis skulle ske fjernelse af skimmelsvamp fra flere af de små lejligheder. Ligesom der i flere tilfælde var tale om, at væsentlige bygningsdele skulle nyopføres eller repareres.

————-

Journalista.dk gennemgik i august 2017 en opgradering. Da der er tale om en artikel fra dets arkiv, er der i forbindelse med opgraderingerne ikke medtaget bilaget.

Det anførte udgivelsestidspunkt svarer til det, hvor artiklen oprindeligt blev lagt ud på Journalista.dk.




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*