Brobygger – med begrænset publikum og minimale indtægter

Pressefoto fra Folketinget
208 Shares

Özlem Cekic er blandt Danmarks højest profilerede debattører. Alligevel synes det at være særdeles begrænset, hvor stor en efterspørgsel der er, når det handler om at betale for at overvære hendes foredrag.

– Jeg oplever et Danmark, hvor afstande mellem mennesker øges på højre – og venstrefløjen og blandt religiøse grupperinger. Tonen er skarp. Sproget bliver grovere, og man stempler hurtigt hinande. Derfor har hun taget initiativ til arbejdet med at bygge bro mellem mennesker. Özlem Cekic deltager jævnligt i debatter i TV og radio.

På blandt andet denne måde præsenterede Lyng Kirke i Fredericia Özlem Cekic i forbindelse med et foredrag, som det tidligere medlem af Folketinget holdt i midten af januar. Det under overskriften ”Kirkehøjskolen i Lyng Kirke”, hvor den nuværende såkaldte brobygger skulle holde et foredrag med efterfølgende spisning om, hvordan forskellige religiøse befolkningsgrupper kunne nærme hinanden.

Læs også : Dyrt blikfang uden effekt : Kommune brugte formue på pr-film med Jytte Hilden og Klaus Bondam

Med den store profilering Özlem Cekic har i medier som først og fremmest Danmarks Radio og Ekstra Bladet, skulle man umiddelbart tro, at hun var garant for en stor kreds af tilhørere, som gerne vil betale for at komme til et af hendes foredrag.

Men som en aktindsigt opnået af Journalista.dk hos kirken dokumenterer, synes det langt fra at være tilfældet.

Indtægter i forbindelse med foredrag med Öslem Cekic

 

Særdeles overskuelige indtægter i forbindelse med foredrag

For ifølge bilagene fremsendt af Lyng Kirke til Journalista.dk, var det nemlig meget begrænset, hvor mange der gjorde brug af muligheden for først at komme helt tæt på Özlem Cekic – og bagefter spise i kirken. På samme måde som indtægterne i forbindelse med hendes foredrag, også var til at overse.

Læs også : Nationalmuseet brændte kvart million af på ubrugeligt logo

Således viser bilagene, at der blot var 28 spisende gæster. Det til kuvertpriser på 50 kroner stykket, hvilket var de eneste indtægter, kirken havde i forbindelse med besøget af Özlem Cekic. Eller hvad der i alt svarer til 1.400 kroner, der gik til provstiets kirkehøjskole.

Læs også : Alternativ markedsføring : Næstved Kommune betaler for oprydning efter Grøn Koncert – over brandingbudgettet

Det fremgår dog ikke af aktindsigterne, hvor meget Özlem Cekic tog for at holde foredrag i kirken i Fredericia. Det skyldes at det tidligere Folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti, var hyret via en højskole.

208 Shares




1 Comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*