Busindpakning til den store guldmedalje : Ikast-Brande bruger kvart million på folie til håndboldbus

Del artiklen her:

Kommunerne tager alternative metoder i brug, når det handler om at støtte deres lokale håndboldklubber. En af de mest iøjnefaldende er Ikast-Brande Kommune, som bruger en mindre formue på at udsmykke en spillerbus.

Sponsor

– Sportstar Colleges håndbold vision er, at de enkelte spillere kommer nærmere håndbolddrømmen, mens de uddanner sig. Gennem målrettet og individuel træning vil vi udvikle ligaspillere til verdens bedste håndboldligaer. Vi sikrer, at de unge klædes på både teknisk, taktisk, fysisk, mentalt og ikke mindst socialt.

På blandt andet denne måde sælger Ikasts håndboldcollege på sin hjemmeside sig selv, hvor skolen samtidig slår fast, at de unge håndboldspillere kan vælge tre forskellige retninger på det såkaldte Sportstar College. Samtidig stiller uddannelsesinstitutionen sine kommende elever i udsigt, at de eksempelvis vil blive forkælet med en top-moderne hal, ligesom colleget også råder over et fremragende fitness-center.

Men faciliteterne og muligheden for at udleve håndbolddrømme, synes langt fra nok til at lokke nye elever til Sportstar College. I hvert fald viser opnåede aktindsigter af Journalista.dk hos Ikast-Brande Kommune, at skatteyderne i dén grad har betalt for et rullende reklameskilt for håndboldskolen.

Aftale mellem Ikast-Brande Kommune og FC Midtjylland Håndbold om promovering på spillerbus

 

Dyr indpakning af spillerbus

Ifølge de fremsendte bilag til Journalista.dk bestod reklamesøjlen nemlig af FC Midtjylland Håndbolds spillerbus, som holdet bruger, når det spiller udekampe i damernes bedste håndboldrække. En fremgangsmåde der først og fremmest er kendt fra private firmaer, når de skal udsmykke deres firmabiler, for på den måde at skabe opmærksom om deres produkter eller tjenesteydelser.

Men i tilfældet Ikast-Brande Kommune, var der tale om en særdeles dyr rullende reklamesøjle. For alene i 2016 betalte uldjyderne nemlig inklusiv moms 250.000 kroner for, at de på denne måde kunne reklamere for deres håndboldcollege.

Hertil kom produktionsomkostningerne til foliet, hvilket ikke var den eneste væsentlige udgift, som Ikast-Brande Kommune i 2016 betalte til FC Midtjylland Håndbold for produktion af reklamer. Således betalte kommunen også inklusiv moms 125.000 kroner, for at der kunne blive opsat et 12.5 meter langt banner på FC Midtjylland Håndbolds hjemmebane.

Faktura fra FC Midtjylland Håndbold til Ikast-Brande Kommune

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*