Champagne til 18.700 kroner, 600 på gæstelisten og voldsom annoncering : Anker Boye tog afsked med stil – på skatteydernes regning

Del artiklen her:

Der var fyldt godt op på Odense Rådhus, da Anker Boye sagde farvel efter en årrække som førstemand i den fynske hovedstad. Det kunne også ses på den regning, som blev sendt videre til skatteyderne.

Anker Boye

– Vi kommer til at spise aftensmad sammen. Det har vi jo ikke gjort i 23 år, måske en dag om ugen.

Sådan lød det overfor TV2 Fyn fra Lykke Boye, hustru til Odense Kommunes mangeårige borgmester Anker Boye, da den tidligere bykonge holdt sin afskedsreception i begyndelsen af januar 2017. Til den statslige tv-station forklarede borgermesterfruen samtidig, at det nu ville være muligt for familien at tage på ferie, uden at man fra pressens side ville forfølge dem.

Læs også : Borgmester uddelte musikpris – hvilket kostede Odenses skatteborgere flere hundrede tusinde kroner

Men inden at Anker Boye kunne drage afsted mod sin politiske pensionering, blev skatteyderne pålagt at betale en stor afskedsreception for ham. Det vel og mærke en social sammenkomst, hvor der ikke syntes at være nogen smalle steder. Det på trods af at Anker Boye ellers havde afsluttet sin politiske karriere ved at hæve skatten i Odense, for på den måde at undgå væsentlige nedskæringer i budgettet.

Forhold der fremgår af dokumenter, som Journalista.dk har indhentet via Odense Kommune.

Odense Kommunes oversigt over udgifter i forbindelse med Anker Boyes afskedsreception

 

Omfattende annoncering for at lokke folk af huse

Ifølge bilagene fra Anker Boyes afskedsreception, var der fyldt særdeles godt op på Odense Rådhus, da han sagde farvel til venner og politiske forbindelser. Således troppede 600 op for at sige farvel eller på gensyn til Anker Boye, hvilket dog tilsyneladende krævede indrykning af en række annoncer.

Læs også : Odense Kommune fylder OBs tribuner med tusindvis af embedsmænd – via sponsoraftale til millioner

Således betalte skatteyderne omkring 85.000 kroner for, at forskellige medier spredte rygterne om afskedsreceptionen. Hvilket var en stor del af receptionens samlede udgifter, som inklusiv moms stod skatteyderne i 157.869 kroner.

Dem der mødte op, blev blandt andet budt på et glas champagne, som der af samme årsag var købt markant ind af. I alt 85 flasker til 220 kroner stykket, hvorfor prisen alene for denne del af arrangementet løb op i 18.700 kroner.

Læs også : Odense Havn : Fodboldtur til Spanien med indlagte barbesøg skaber merværdi

Ud over bespisningen som stod i 41.856 kroner, blev skatteyderne også pålagt at betale i omegnen af 25.000 kroner for, at der var tilstrækkeligt med tjenende ånder i form af kommunalt ansatte medarbejdere, til at Anker Boye og hans gæster kunne blive betjent på den bedst mulige måde.

Eksempler på udgifter i forbindelse med Anker Boyes afskedsreception

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*