DRs underholdningschef Jan Lagermand Lundme blev fyret i forbindelse med afskedigelsesrunde – men omgående genansat i lignende stilling

199 Shares

Ifølge DRs generaldirektør er en lang række chefer blevet afskediget. Flere af dem er dog blevet ansat i lignende stillinger til næsten identisk løn.

Danmarks Radio

– Baggrunden er både de nødvendige besparelser og at sikre, at DR kan sætte endnu mere tryk på den digitale omstilling. På indholdssiden vil vi satse endnu mere end hidtil på vores styrkepositioner. Det er alt i alt relativt drastiske forandringer, men jeg tror på, at det er de rette.

Sådan lød det i efteråret fra Danmarks Radios generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, da hun i en pressemeddelelse fortalte om de nedskæringer, som på dette tidspunkt stod for at ramme det statslige mediehus. Sparekniven ville ifølge Maria Rørbye Rønn blandt andet gå ud over 25 chefstillinger, som således ville blive nedlagt.

Læs også : Danmarks Radio fyrede 9 chefer – som alligevel fortsætter i deres egne stillinger

Blandt de markante ofre for afskedigelserne var Jan Lagermand Lundme, der de seneste mange år har fungeret som underholdsningschef på statsmediet. En fyring der dog ikke blev meldt officielt ud, men i stedet fremgik af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos Danmarks Radio. Med fyresedlen skulle man måske umiddelbart tro, at Jan Lagermand Lundme enten havde forladt DR, eller stod foran at skulle forlade public-service-stationen.

Men som andre aktindsigter opnået af Journalista.dk viser, har dette langt fra været tilfældet, da han stadig har sin daglige gang i DR Byen – og også vil have det i fremtiden.

DR Juras oplysninger om Jan Lagermand Lundmes ansættelsesforhold hos Danmarks Radio

 

Musikchef også ansat i lignende stilling i forbindelse med afskedigelse

Således fremgår det af bilagene udleveret fra DR Jura, Danmarks Radios juridiske afdeling, at Jan Lagermand Lundme fra og med efteråret 2019 ikke længere har rang af underholdningschef. I stedet bliver han degraderet til den noget lavere redaktørtitel, da der for fremtiden skal stå underholdningsredaktør på visitkortet.

Læs også : Stoleleg på DR : Underholdningschef Jan Lagermand Lundme fyret – men fortsætter alligevel hos statsmediet

Med en sådan degradering skulle man umiddelbart tro, at Jan Lagermand Lundme måtte indkassere en større lønnedgang, hvilket dog langt fra har været tilfældet. Således tjener han indtil han overgår til sin nye stilling som redaktør 893.354 kroner om året, når der sker medtagelse af pensionsbidrag og forskellige former for tillæg. For fremtiden hedder årslønningen for Jan Lagermand Lundme 854.932 kroner, svarende til en lønnedgang på omkring 40.000 kroner om året.

Læs også : Fætter-kusine-fest : Producers og kærestens samarbejdspartner udvalgt sammen med på forhånd kendte sange – men DR afviser nepotisme ved Melodi Grand Prix

Han er dog langt fra den eneste chef på Danmarks Radio, som først er blevet fyret – og efterfølgende omgående genansat i en lignende stilling med en næsten identisk løn. Det gør sig også gældende for den snart tidligere musikchef Lars Trillingsgaard, som for fremtiden får gang af Tværgående Musikredaktør. Det til en årsløn inklusiv pension og forskellige tillæg på 716.865 kroner, hvilket er en lille lønnedgang i forhold til hans hidtidige aflønning.

DR Juras oplysninger om Lars Trillingsgaards ansættelsesforhold hos Danmarks Radio

199 Shares




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*