Dyr fattigdomsbekæmpelse : Lisbeth Zornig scorer over 30.000 kroner for foredrag på biblioteker og i børnehaver

Del artiklen her:

Lisbeth Zornig Andersen har gjort det til en karriere at fortælle om konsekvenserne af andres fattigdom. Det har hun gjort samtidig med, at hun har tjent millioner af kroner på at holde dyre foredrag betalt af skatteyderne – om andres fattigdom.

Lisbeth Zornig Andersen

– Fattigdom handler i høj grad om penge. Men ikke alene. Vi ved, at ligesom sociale problemer kan give fattigdom, ved vi også, at længere tids fattigdom kan give sociale problemer. Fordi hverdagen, hvor hver krone vendes, slider i længden og ekskluderer.

Sådan lød det tilbage i 2013 fra Lisbeth Zornig Andersen, da hun af Informations læsere blev spurgt, hvorvidt fattigdom alene handlede om penge. Her slog den tidligere formand Børnerådet og nuværende indehaver og stifter af Huset Zornig samtidig fast, at hun ville tilføre ”Masser af ressourcer (hænder, hjerter og hoveder)” til børn mellem 0 og 12 år.

Læs også : Anderledes entreprenør : Har scoret millioner af skattekroner på foredrag om andres fattigdom

Hvad Lisbeth Zornig Andersen dog ikke kom ind på var, at hun i denne periode ikke selv i denne periode så ud til at mangle ressourcer. Det fremgår i stedet af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået blandt alle landets kommuner, som specielt omkring 2013 var gode kunder hos Lisbeth Zornig Andersen. Enten hos hende personligt som foredragsholder eller hos Huset Zornig, som blandt andet tilbyder at skrive rapporter for offentlige myndigheder.

For blandt regningerne Lisbeth Zornig har kunnet sende til landets kommuner, har været en række markante i forbindelse med afholdelse af foredrag.

Fakturaer afsendt af Lisbeth Zornig Andersen

 

Forhandlingsvillig foredragsholder i den dyre prisende

Ifølge de fremsendte bilag til Journalista.dk har Lisbeth Zornig Andersen og Huset Zornig igennem de seneste 5 år, haft en indtægt inklusiv moms fra kommunerne på 1.758.987 kroner. Indtægter der først og fremmest er kommet via foredragsvirksomhed, hvor Lisbeth Zornig Andersen har haft kunder hos 49 af landets 98 kommuner.

Læs også : Vennerne forgylder Barfoed : Kæmpe løn for begrænset arbejdsindsats

For at nå op på det beløb, har det krævet udsendelsen af en række pæne fakturaer i forbindelse med foredragene – uanset om de er blevet holdt for børnehaver, kommunebiblioteker eller embedsmænd. Således betalte Aarhus Kommunes dagtilbud i 2013 således 31.875 kroner, for at høre et foredrag med Lisbeth Zornig Andersen.

Læs også : Venstrefløjspartier ansætter kun danskere – men afviser bevidst at fravælge udlændinge

Et beløb der dog tilsyneladende har været noget, som man har kunnet forhandle om med foredragsholderen, for nærmest identiske kunder har fået meget forskellige priser. Således betalte Solrød Bibliotek i 2012 18.750 kroner for et foredrag, hvilket også var prisen for Børnehuset Firkløveren i Nykøbing Falster i 2015. Priser langt over hvad eksempelvis Favrskov Bibliotek betalte for et foredrag i 2012, hvor regningen fra Lisbeth Zornig Andersen, inklusiv transportgodtgørelse på 1.500 kroner, lød på 11.500 kroner.

Hverken Lisbeth Zornig Andersen eller Huset Zornig er vendt tilbage på Journalista.dk’s henvendelser.

Fakturaer afsendt af Lisbeth Zornig Andersen

Del artiklen her:




1 Comment

Skriv et svar til Kurt Sørensen Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*