Forskelsbehandlingen fortsætter blandt DRs værtsbyer – millionregninger sendes videre til skatteyderne

Når Danmarks Radio tildeler et stort arrangement som Melodi-Grand-Prix, er det ikke kun en dyr affærer for værtsbyernes skatteydere. Deres udgifter afhænger nemlig i høj grad af, hvor stort et offentligt tilskud, arrangementerne får med sig.

Danmarks Radio

– Melodi Grand Prix er en folkefest, og i Herning ser vi frem til igen at blive vært for en kæmpe musikfest for alle aldre. DR er den største kulturinstitution, Danmark har, og vi har, blandt andet sammen med MCH Messecenter Herning, tradition for et rigtig godt samarbejde med DR om store begivenheder i byen.

På blandt andet denne måde blev det af Lars Krarup, borgmester i Herning, af Danmarks Radio offentliggjort, at det i 2017 blev Herning, der via Jyske Bank Boxen skulle være værter for dette års Melodi-Grand-Prix både for børn og voksne. Et værtsskab som ifølge aktindsigter opnået af Journalista.dk ikke direkte ville koste indbyggerne i Herning Kommune noget, da man fra kommunens side ikke støttede arrangementet med kontanter.

Læs også : DR forskelsbehandler igen værtsbyer for millioner : Herning får MGP gratis

Men bedømt på andre aktindsigter opnået af Journalista.dk, må den manglende kontante regning til værtskommunen anses for undtagelsen, der bekræfter reglen. For det er nemlig typisk en kostbar affærer for skatteyderne, når man fra Danmarks Radios side flytter arrangementer som Melodi-Grand-Prix rundt i landet.

Hvilket eksempelvis også bliver tilfældet for 2018-udgaven af musikkonkurrencen, der bliver placeret i Aalborg.

Beslutning truffet af Aalborg Kommune i forbindelse med støtte til MGP 2018

 

Nogle betaler millioner – andre får samme varer gratis

For de aalborgensiske skatteydere slipper nemlig ikke på samme måde, som tilfældet var i Herning tidligere på året. Det skyldes en kommunal beslutning om, at man støtter DR-arrangementet med op mod 1.500.000 skattekroner. Et beløb der dog er faldet væsentligt i forhold til 2012 og 2015, hvor det også var Aalborg, som stod for afholdelsen af MGP – begge år med et kontant skatteyderbetalt tilskud på lige omkring 2.000.000 kroner.

Læs også : DR nassede hotelværelser til 990.382 kroner under Melodi Grand Prix

Aalborg har i det hele taget været blandt de mest rundhåndede arrangører af Melodi-Grand-Prix, for da Ballerup i 2011 var arrangør, medførte det en ekstraregning til de lokale skatteyderne på 1.125.000 kroner. Ingen overgår dog Odense Kommune, som i 2014 var en særdeles god vært for ikke kun Danmarks Radios programafvikling, men også for opholdet i den fynske hovedstad. Således lød den samlede regning på 3.125.000 kroner, hvilket blandt andet skyldes et meget stort forbrug af hotelværelser, som Danmarks Radios udsendte fik betalt af Odense Kommune.

Læs også : DR : Hotelpriser i USA er en forretningshemmelighed

Forbruget af skatteyderbetalte hotelværelser til Danmarks Radios folk var så stort, at det reelt var årsagen til Odenses hoteller var fuldt belagte i forbindelse med MGP-et.




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*