Frådsedirektør tjente over 1.500.000 kroner om året – og betalte 5.000 kroner i husleje for herskabsvilla på 200 kvadratmeter

203 Shares

Ivar Green Paulsen var i mange år synonym med den kommunale Vestforbrændingen, hvorfra han gik på pension i 2015. Ud over en løn højre end statsministerens, sørgede arbejdspladsen også for standsmæssig indkvartering til en iøjnefaldende husleje.

– På Vestforbrænding møder vi klokken 7 og går hjem, når vi går på pension.

Sådan lød det vinteren 2015 fra Ivar Green Paulsen overfor Lokalavisen i forbindelse med, at den mangeårige direktør gik på pension fra Vestforbrændingen. Et kommunalt drevet forsyningsselskab, som med base i Glostrup leverer affaldshåndtering og genbrugshåndtering til sine 19 ejerkommuner i det storkøbenhavnske område.

Men som Journalista.dk tidligere har kunnet afsløre, er Vestforbrændingen dog langt fra et selskab, hvor fokus alene har været på at levere disse ydelser bedst og billigst muligt til sine brugere. Det har også været stedet, hvor forstadsborgmestre i dén grad har kunnet slå sig løs på skatteydernes regning.

Læs også : Socialdemokratiske borgmestre til frådsefest hos Vestforbrændingen : Kuvertpriser til over 3.000 kroner

Det er blandt andet sket ved de såkaldte bestyrelsesfester, hvor kuvertpriserne løb op i over 3.000 kroner. Sammenkomsterne blev ledet af den politisk udpegede bestyrelsesformand Ole Bondo Christensen, borgmester i Furesø Kommune for Socialdemokratiet, ligesom fesettøjet i dén grad også blev fundet frem, da Iver Green Paulsen blev sendt på pension.

Ifølge bilag opnået af Journalista.dk via aktindsigt, kostede det skatteyderne på den dyre side af 100.000 kroner, da direktørens otium blev fejret efter alle kunstens regler.

 

Minimal husleje oven i løn højere end Lars Løkkes

Men nu viser nye bilag kommet i Journalista.dk’s besiddelse, at det langt fra kun var på arbejdet, at Iver Green Paulsen fik stillet gode betingelser til rådighed af sin arbejdsgiver. For skatteyderne har nemlig også stillet en tjenestebolig til rådighed for den højt lønnede skraldemedarbejder, hvilket skete til en særdeles favorabel husleje.

Læs også : Gourmetmiddag, flere hundrede flasker vin og limousinekørsel : Vestforbrændingen fejrede direktørs pensionering for over 100.000 kroner

Således viser opgørelser over hans tjenestebolig beliggende Farumvej 82 i Stenløse, at han mellem 2004 og 2010 kun betalte mellem 4.828 kroner og 5.571 kroner og måneden. Det på trods af at ejendommen er på 197 kvadratmeter og beliggende på en grund, som fremstår som parkagtig – og ejendommen har en offentlig vurdering på 3.750.000 kroner.

Efterfølgende steg den månedlige husleje med få tusinde kroner, inden Iver Green Paulsen i 2012 blev afkrævet lige under 15.000 kroner om måneden.

Det fremgår ikke af opgørelserne, hvorfor Vestforbrændingen nåede frem til lige præcis disse huslejer – og hvorfor ejendommen på Farumvej i Stenløse overhovedet blev indkøbt.

Læs også : Skraldekonference afsæt for luksusferie i Brasilien for Vestforbrændingens top

Det skete samtidig med, at Iver Green Paulsen ellers burde have kunnet finde en passende bolig uden om Vestforbrændingen. For hans chefkontrakt sikrede ham nemlig en årsløn på lige omkring 1.5000.000 kroner, eller hvad der svarer til en smule mere, end hvad landets statsminister kan sætte ind på lønkontoen.

Her til kom så en lang række specielle bonusser, så Iver Green Paulsens indtjening i årene op til pensioneringen reelt nærmede sig de to millioner kroner om året.

Du kan se billeder af ejendommen her.

203 Shares




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*