Frådsende politikere som genopstiller #7 : Sophie Hæstorp Andersen – stort forbrug midt i sparetider

Del artiklen her:

Sophie Hæstorp Andersen er ikke kun formand for Region Hovedstaden. Hun er også foregangskvinde, når det handler om spændende rejser og dyre middage under tjenesterejser.

Sophie Hæstorp Andersen

– Der er tale om en massiv sparerunde. Den her økonomiaftale er så stram, at det bliver en sparerunde større, end jeg nogensinde har oplevet i Region Hovedstaden.

På blandt andet denne måde præsenterede Sophie Hæstorp Andersen i sin egenskab af formand for Region Hovedstaden overfor Danmarks Radio de store kommende besparelser, som man stod overfor i København og omegn. Samtidig slog socialdemokraten over det statslige medie fast, at der var tale om besparelser, som ville ramme bredt i regionen – herunder også i det, som plejer at omtales som kernevelfæren.

Læs også : Frådsedirektør tjente over 1.500.000 kroner om året – og betalte 5.000 kroner i husleje for herskabsvilla på 200 kvadratmeter

Dermed skulle man også tro, at Sophie Hæstorp Andersen selv var gået foran med et godt eksempel ved eksempelvis at spare mest muligt på sin egne rejse- og repræsentationskonti. Men bedømt på de aktindsigter Journalista.dk har opnået i hendes forbrug, synes det langt fra at være tilfældet.

Det er også en væsentlig årsag til, at vi har placeret hende på Top 10-listen over nogle af landets mest frådsende politikere, som genopstiller til valget den 21. november.

 

Kæmpe forbrug under Folkemøde

En del af forklaringen skal findes i udenlandsrejser, som blandt andet inkluderer en rejse til USA vinteren 2016. Her drog Sophie Hæstorp Andersen til Guds eget land, for at besøge IBM. Ifølge det fremsendte program bestod turen hovedsageligt i at besøge leverandøren, som brugte lejligheden til at promovere en række af sine produkter til den potentielle storkunde. Dog var det ikke it-giganten, som betalte for turen til USA for Hæstorp Andersen og hendes delegation, men skatteyderne som måtte af med over 70.000 kroner.

Læs også : Mens sparekniven blev svunget : Politikere og ledende embedsmænd fejrede udenlandsrejse til 200.000 kroner med klassisk dinner-show om død soldat

Sophie Hæstorp Andersen var også en del af den delegation fra regionernes indkøbscentral, AMGROS, som foråret 2015 satte kurs mod Schweiz. Skatteyderne måtte i den forbindelse betale 145.832 kroner for de 13 deltagere, som blot var i alpelandet i tre dage. Rejsen fremstod dog ikke pakket med fagligt indhold, hvilket eksempelvis kan ses ved, at der den 7. maj kun var ét programpunkt i form af et besøg hos en medicinalfabrik.

Læs også : Afholdt Anna Mee Allerslevs fødselsdag – og fik millionordre fra hendes forvaltning uden konkurrence

Også i Danmark har Region Hovedstaden under Sophie Hæstorp Andersens ledelse været garant for store skatteyderbetalte udgifter til fx Folkemøderne på Bornholm. I 2016 brugte regionen således 559.271 kroner, hvilket blandt andet inkluderede udgifter på Hotel Pepita til 74.400 kroner.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*