Frådsende politikere som genopstiller #8 : Lars Schmidt – skandalernes oversete deltager

Vejle Havn er en de største kommunale skandaler indenfor de seneste år, hvilket inkluderede en lang række lokale byrådsmedlemmer. En af dem der genopstiller til det forestående valg, er Venstre-manden Lars Schmidt.

Lars Schmidt

Sagen om Vejle Havn havde alt det, som en skandale indenfor det kommunale Danmark kræver : Højt betalte embedsmænd med et voldsomt forbrug over repræsentationskontoen, byrådspolitikere som tydeligvis ikke havde betænkeligheder ved at deltage i festlighederne og det lokale dagblad, som i bedste fald var særdeles tilbageholdende med at dække problemerne, før de var nået ud til offentligheden. Efter sagen var blevet bragt frem og dokumenteret af Journalista.dk, opstod den traditionelle dans om håndvasken, hvor ingen ville tage ansvaret for det store overforbrug, som på mange måder ledte tankerne hen på Brixtofte-sagen.

Læs også : Frådsedirektør tjente over 1.500.000 kroner om året – og betalte 5.000 kroner i husleje for herskabsvilla på 200 kvadratmeter

Flere af de implicerede politikere genopstiller ikke til det forestående kommunalvalg, hvilket blandt andet er tilfældet for den tidligere borgmester Leif Skov, der også var en del af skandalen om det lokale fjernvarmeværk TVIS’ rejser og fester. Men der er dog også de deltagere i forbrugsfesten, som forsøger at blive genvalgt til Vejle Byråd.

En af dem er Venstres Lars Schmidt, der aktuelt er næstformand for kommunens tekniske udvalg. Det gør ham til en meget oplagt deltager på Journalista.dk’s Top 10-liste over Damarks mest frådsende politikere, som genopstiller den 21. november.

 

Pensioneret teknisk direktør betalte skulptur over repræsetationskonto

Netop Lars Schmidts position som næstformand i Vejles tekniske udvalg, er på mange måder en skærpende omstændighed i den forbindelse. For da Vejles mangeårige tekniske direktør gik på pension, blev hans direktørstilling nemlig udskiftet med en konsulentaftale – til samme løn. Ved reelt at fortsætte i sit eget job, trak den ellers pensionerede direktør 100.000 kroner over sin repræsentationskonto, som kommunen uvist af hvilke årsager ikke havde lukket, så Vejle Kommune kunne købe en skulptur. Det på trods af at den officielle historie ellers var, at kommuen ikke havde betalt pege til skulpturen, da den var finansieret af sponsorer. Inden den tekniske direktør gik på sin midlertidige pension, blev der dog afholdt en større reception, der stod skatteyderne i omkring 150.000 kroner.

Læs også : Mens sparekniven blev svunget : Politikere og ledende embedsmænd fejrede udenlandsrejse til 200.000 kroner med klassisk dinner-show om død soldat

Det var dog ingen ting i forhold til de udgifter, som Lars Schmidt og resten af Vejle Havn var med til at påføre skatteyderne. Her var blandt andet rejseaktiviteterne iøjnefaldende, hvilket eksempelvis var tilfældet for en erklæret studietur til Florida, som kostede omkring den kvarte million. Men så var der også plads i budgettet til et besøg på NASAs lokale spacecenter, ligesom der formentligt ikke har været nogle af deltagerne, som gik sultne eller tørstige i seng efter hvad der på mange måder lignede pubcrawls i det amerikanske.

Læs også : Afholdt Anna Mee Allerslevs fødselsdag – og fik millionordre fra hendes forvaltning uden konkurrence

Florida-turen var blot en af mange rejser, hvis faglige indhold i bedste fald kunne diskuteres – men som fik læserne til at spærre øjnene op, efterhånden som de blev afdækket af Journalista.dk.




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*