Frem med lakskoene : Nationalbanken donerede 50.000 kroner til gallafest

Del artiklen her:

Det kan være dyrt at arrangere en gallafest. Det fandt skatteyderne ud af, da Nationalbanken fandt den store pung frem, for at samfundets absolutte top kunne mødes til festligt samvær.

– Der er ikke grunde til, at den britiske beslutning om at forlade EU skulle påvirke kronens kurs over for euroen. Hvis der måtte komme et markedspres, vil Nationalbanken gøre det nødvendige for at fastholde kursen. Vi har de redskaber, der er brug for.

Sådan lød det fra Lars Rohde i en kortfattet pressemeddelelse, da Nationalbank-direktøren kommenterede på den engelske Brexit-afstemning. Det i forlængelse af, at Nationalbanken tidligere havde opfordret til økonomisk mådeholdenhed.

En grundtanke som dog langt fra synes at have slået igennem hos Nationalbanken selv, når det kommer til det daglige forbrug. Det viser aktindsigter, som Journalista.dk har opnået i det træk, som Lars Rohde og hans medarbejdere har haft over repræsentationskontoen de seneste år.

Dermed også i en regning, som EUROFI sendte til Nationalbanken i forbindelse med afholdelsen af en gallafest.

 

Tænketank med dyr gallafest

Organisationen er en tænketank, der ser sig selv som et bindeled mellem private finansielle virksomheder og statslige myndigheder. Men det er dog langt fra de eneste opgaver, som EUROFI løser for sine medlemmer og forretningsforbindelser. For under Danmarks EU-formandskab i 2012, afholdt EUROFI også en gallafest i Danmark.

Det var dog langt fra organisationen, der har base i Paris, selv, som stod for alle udgifterne. En del af blev finansieret af de danske skatteydere, der betalte 50.000 kroner til en gallafest, der blev holdt i forbindelse med et seminar på Mariott Hotel i København i august 2012.

Det er dog langt fra første gang, at Nationalbanken betaler for sådanne festlige sammenkomster. Det har blandt andet tidligere været tilfældet, da den tidligere direktørs pensionering blev fejret med flere middage, som stod skatteyderne i over 300.000 kroner. På samme måde som da de også måtte holde for, da Nationalbanken var værter for en gallafest til lige over 400.000 kroner.

Denne gallafest blev ligesom EUROFIs afholdt, da Danmark i 2012 havde formandskabet for EU.

——-

Journalista.dk gennemgik i august 2017 en opgradering. Da du læser en artikel fra dets arkiv, er der i forbindelse med opgraderingen ikke medtaget bilag.

Det anførte udgivelsestidspunkt svarer til det, hvor artiklen oprindeligt blev lagt ud på Journalista.dk.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*