Hundredvis af embedsmænd udkommanderet for at fylde tribunerne i Vejle – på skatteydernes regning

Når Vejle Boldklub spiller vigtige oprykningskampe er det ikke kun startskuddet til, at skatteyderne betaler gratis entre for alle interesserede. Det er også endnu engang en lejlighed til, at Vejle Kommunes ansatte kan komme til fodbold.

Vejle Kommune

– Vejle Kommune og Universal Transport har muliggjort, at ALLE kan komme gratis ind og se den for Vejle Boldklub livsvigtige kamp mod FC Fredericia onsdag aften kl. 18:30 – næstsidste runde i NordicBet LIGA.

Sådan lød en del af den reklame for den forgangne uges kamp mellem Vejle Boldklub og Fredericia på vejlensernes hjemmeside i forbindelse med, at de kunne komme meget tæt på en oprykning, hvis naboklubben blev sendt sydpå med et nederlag i bagagen. En opfordring til at komme på stadion, som mange fulgte, da der blev sat stadionrekord med over 10.000 tilskuere. Det til et opgør som Vejle Boldklub vandt 1-0, hvorfor man tog et vigtigt skridt i kampen for oprykning til Superligaen.

Læs også : Odense Kommune brugte millioner på sponsorat af Superliga-hold – uden effekt

Blandt de mange tilskuere på det kommunalt finansierede stadion, var embedsmænd fra Vejle Kommune. For som det fremgår af en af de indgåede sponsoraftaler mellem kommunen og Vejle Boldklub, er bureaukraterne nemlig sikret både mange og særdeles gode pladser på stadion.

Aftale indgået mellem Vejle Boldklub og Vejle Kommune omkring sponsorering af kampe

 

Velkendt fremgangsmåde i Odense

Ifølge aftalen, der blev indgået tilbage i 2014, råder Vejle Kommune over 200 pladser til to kampe om året. I den slåes det samtidig fast, at det er siddepladser som skatteyderne betaler for, så embedsmændene ikke risikere at skulle stå op under kampene. Hertil kommer så de VIP- og loungebilletter, som kommunen i anden sammenhæng har sikret sig.

Læs også : Løj om kæmpe sponsorat til landsholdsstjerne : Kommune forsøgte at skjule mærkværdig konstruktion

Omvendt synes det at være begrænset, hvad Vejle Boldklub normalt tjener på sine hjemmekampe. For som det fremgår af aftalen indgået med kommunen, koster det inklusiv moms skatteyderne 187.500 kroner om året at købe to af Vejle Boldklubs hjemmekampe, så politikere og embedsmænd kan råde over alle tilskuerpladser – og eksempelvis give fri adgang til offentligheden, som tilfældet var i forbindelse med Fredericia-kampen. Eller hvad der svarer til, at prisen per kamp ligger på 93.750 kroner.

Læs også : Håndboldklub i panik : Sponsoraftale er slet ikke en sponsoraftale

Embedsmænds skatteyderbetalte fodboldoplevelser er dog langt fra et fænomen, der alene knytter sig til Vejle. Således har Journalista.dk tidligere kunnet afsløre, at tusindvis af fynske embedsmænd hvert år i tusindtal, kan komme gratis til fodbold hos Superliga-holdet OB.

Facebook-opslag fra Vejle Boldklub omkring hjemmekamp mod Fredericia




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*