Kæmpe middag, voldsom markedsføring og festlig fernisering : Kunstudstilling løb op i millioner af skattekroner

Det skulle i dén grad markeres og fejres, da Asger Jorn blev udstillet på Statens Museum for Kunst. Det var med til at gøre, at skatteyderne måtte finde den store pung frem for at betale regningen.

Statens Museum for Kunst

– Asger Jorn er mest kendt for sine store farverige malerier, men er meget mere end det. Udstillingen præsenterede alle facetter af Jorns vidtrækkende livsværk – malerier, skulpturer, tegninger, grafik, keramik, arkitektur, samarbejder, fotografi, tekster og tanker.

Sådan lød en del af salgstalen, som Statens Museum for Kunst lagde ud på sin hjemmeside, da det i 2014 forberedte en større udstilling om en af Danmarks største kunstnere gennem tiden, Asger Jorn. Her kunne de besøgende blandt andet se en række af kunstnerens værker, ligesom det statslige museum ville fortælle en del af historien om Jorn, der også har sit eget museum i Silkeborg.

Læs også : De brugte dine penge på tant og fjas – men blev alligevel genvalgt

Men da værkerne fra Asger Jorn, der døde tilbage i 1973, skulle udstilles i København, blev det en bekostelig affærer for skatteyderne. Det fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået i de udgifter, skatteyderne blev pålagt at betale i forbindelse med udstillingen.

Herunder eksempelvis i, hvad der knyttede sig til markedsføring og repræsentation.

Statens Museum for Kunsts oversigt over repræsentationsudgifter mv. i forbindelse med Jorn-udstilling

 

Milliondyr udstilling betalt af skatteyderne

Ifølge de fremsendte bilag til Journalista.dk, kostede det inklusiv moms i alt skatteyderne 5.694.103,90 kroner, at Statens Museum for Kunst udstillede Asger Jorns værker. En årsag til den store udgift skal blandt andet findes i det forbrug, som museet havde af markedsføring.

Således viser bilagene, at Statens Museum for Kunst inklusiv moms brugte i underkanten af 650.000 kroner på først og fremmest at indrykke annoncer. PR som hovedsageligt blev placeret i Politiken, ligesom skatteyderne også fik lov til at betale for en række annoncer i Berlingske.

Læs også : Lykketofts vilde formandskab : Rejste for 724.556 kroner under sin FN-tid

En væsentlig udgiftspost var samtidig de festligheder, som museet træk over sin repræsentationskonto. Det drejede sig eksempelvis om en større middag på den sydsjællandske gourmetrestaurant Barbette, der blev kåret som Årets restaurant i 2017. En oplevelse, der kostede skatteyderne 84.000 kroner. Samtidig blev repræsentationskontoen også fundet frem i forbindelse med udstillingens fernisering, hvilket løb op i 65.340 kroner.

Læs også : Gourmet på toprestauranter, dinner cruise og piña coladas ved Seinen : Byrådsmedlemmer brændte 285.000 kroner af på festlig studietur

Desuden spillede det også ind på skatteydernes regning, at Statens Museum for Kunst afholdt en række udgifter til hoteller, flybilletter og andre former for overnatninger, som tilsyneladende var nødvendige i forbindelse med Jorn-udstillingen.

Oversigt over Statens Museum for Kunsts udgifter til markedsføring af Jorn-udstilling




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*