Københavns Kommune fyrede den af på Bornholm for over en halv million kroner – politikerne førte an i forbrugsfesten

Pressefoto fra Københavns Kommune
260 Shares

Folkemødet på Bornholm har indenfor de seneste år udviklet til en dyr affærer for skatteyderne. Sådan var det også i sommer for københavnerne, som måtte finde den store tegnebog frem, for at betale politikere og embedsmænds udflugt til solskinsøen.

– Jeg vil først og fremmest glæde mig over, at så mange mennesker har lyst til at tage til Bornholm for at diskutere demokrati. Det er den gode side af det.

Sådan lød det ifølge et Ritzau-telegram fra Winni Grosbøll, da hun i sommer gjorde status over 2017-udgaven af Folkemødet. Ifølge den nyligt genvalgte socialdemokratiske borgmester på Bornholm, ville der komme omkring 100.000 deltagere til den seneste udgave af Folkemødet. Hvilket ifølge lokalpolitikeren var et det naturlige niveau for, hvor mange der ville deltage i den årlige politiske festival.

Læs også : Prisen for Folkemødet eksploderet : Kommunernes udgifter femdoblet på blot tre år

Hvad Grosbøll dog ikke fandt anledning til at fortælle var, at det er skatteyderne der betaler en meget stor del af regningen for trængslen på Bornholmerbåden og i Rønne Lufthavn. Det fremgår i stedet af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos de kommuner, som i sommer lagde vejen forbi Allinge.

Herunder hos Københavns Kommune, som i dén grad mødte talstærkt op på Bornholm.

Oversigt over udgifterne Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune afholdt i forbindelse med Folkemødet 2017

 

Borgerrepræsentationens medlemmer i kø for at komme til Bornholm

Ifølge de fremsendte bilag til Journalista.dk, sendte Københavns Kommune en delegation på 77 deltagere til Allinge, hvor Folkemødet afholdes. I spidsen stod overborgmester Frank Jensen, der havde taget 20 ud af i alt 54 mulige kollegaer med sig fra Borgerrepræsentationen.

Læs også : Våde, festlige og dyre møder hos skraldeforening : Vestforbrænding slog sig løs til Folkemøde

De mange politikere og embedsmænd var en væsentlig årsag til, hvorfor den samlede regning inklusiv moms løb op i 507.726,25 kroner. Samtidig var der også én forvaltning der i den grad sprang i øjnene i forhold til at bruge skatteydernes penge på Bornholm : Kultur- og Fritidsforvaltningen. I alt brugte de 245.000 kroner under Folkemødet, hvilket blandt andet skyldtes en dyr stand, som var opstillet på festivalområdet.

Læs også : Skærer ned på de gamle – men bruger 125.000 kroner på at optage sig selv til Folkemødet

Desuden må det også anses for markant, at denne del af Københavns Kommune sendte 17 embedsmænd til Bornholm – inklusiv syv chefer, to direktører og Kultur- og Fritidsforvaltningens pressechef.

Oversigt over udgifter afholdt til menige medlemmer af Borgerrepræsentationen under Folkemødet 2017

260 Shares




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*