Koldings borgmester bijobber som sælger for privat forening : Forsøgte at overtale Region Syddanmarks formand til at støtte Obama-arrangement med 937.500 kroner

Billeder : Pixabay og pressefoto fra Kolding Kommune
293 Shares

Når Barack Obama i slutningen af denne måned besøger Kolding, burde han næsten takke byens borgmester for det store salgsarbejde. For Jørn Pedersen har nemlig i dén grad været fremme i skoene, når det har handlet om at samle penge ind til den tidligere præsidents besøg.

Barack Obama Jørn Pedersen Kolding Kommune

– Jeg synes ikke, det er regionens opgave at støtte lukkede arrangementer i private foreninger. Hvis folk vil høre Obama, så må de selv betale. De penge vil vi meget hellere bruge på sygehusene.-

Sådan lød det fra Morten Weiss Pedersen, konservativt regionsrådsmedlem hos Region Syddanmark, da han den 13. august overfor TV Syd forklarede, hvorfor han ikke ville stemme for et forslag om, at regionen skulle støtte det forestående arrangement med Barack Obama. Det i forlængelse af, at man fra arrangøren Business Koldings side, havde indsendt en ansøgning til Region Syddanmark på 750.000 kroner plus moms – eller hvad der inklusiv den statslige afgift svarer til 937.500 kroner.

Læs også : Politikere bevilgede sig selv Obama-billetter til en værdi af 192.500 kroner – og fanfotos med ekspræsidenten

På grund af modstand fra regionsrådsmedlemmer som Morten Weiss Pedersen, valgte man fra Business Koldings side at trække sin ansøgning. Hvilket må anses for at være en medvirkende årsag til, at den private forening efterfølgende udbød billetterne til Obamas tale på Syddansk Universitet til 17.500 kroner stykket.

Email fra Koldings borgmester Jørn Pedersen til regionsrådsformand Stephanie Lose

 

Salgstale fra borgmester overfor regionsrådsformand

Men Business Koldings forsøg på at få offentlige støttekroner til sit arrangement, stoppede dog ikke ved at indsende en ansøgning til Region Syddanmark, som man fra foreningens side ønskede at holde hemmelig. Således viser aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Region Syddanmark, at Kolding Kommunes borgmester, Jørn Pedersen, agerede sælger overfor sin partifælle, Stephanie Lose, regionsrådsformand for Region Syddanmark.

Læs også : Borgmester om kontant støtte på 750.000 skatteyderkroner til Obama-besøg : Godkendt udenfor dagsordenen

Således afsendte Jørn Pedersen en email, hvis dato ikke fremgår af det udleverede materiale til Journalista.dk, til Stephanie Lose, hvilket var én lang salgstale for, hvorfor Region Syddanmark skulle støtte Business Koldings arrangement :

– Det bliver en helt enestående event for hele det sydlige Danmark, som vi håber kan medvirke til at profilere regionen på verdenskortet. Barack Obama holder sig oplæg for særligt indbudte erhvervsledere og repræsentanter fra regionen og Danmark. Oplægget vil handle om lederskab, under titlen “A conversation With President Obama”. Medierne vil deltage og dække arrangementet, og vi forventer en meget stor interesse fra pressens side op til og under besøget.

Læs også : Én time efter Journalista.dks afsløring : Borgmester lover 750.000 skattekroner til Obama-besøg

Ifølge Koldings borgmester vil det ligefrem øge regionens tiltrækningskraft overfor det udenlandske erhvervsliv, når Obama kommer til Kolding for her at holde sin tale :

– Arrangementet vil øge regionens tiltrækningskraft over for nyt og internationalt erhvervsliv, nye studerende, potentielle nye borgere og turister. Arrangementet skal skabe en højere kendskabsgrad og styrke områdets popularitet, samt bidrage til at fastholde både borgere og erhvervsliv, bl.a. ved at understrege områdets akttraktivitet og uddannelses- og erhvervsmæssige styrker.

Læs også : Kommunaldirektør tjener 2.118.015 kroner om året – men scorer alligevel gratis Obama-billet til 17.500 kroner i frynsegode

Ud over at være borgmester i Kolding Kommune, er Jørn Pedersen også bestyrelsesmedlem hos Business Kolding. Men da han forsøgte at få Region Syddanmark til at støtte Business Koldings Obama-arrangement, skete det fra hans officielle @Kolding.dk-email-adresse, ligesom han også brugte sin borgmestertitel, da han forsøgte at overtale Stephanie Loses Region Syddanmark til at bidrage med at kontant beløb. 

293 Shares




3 Comments

  1. Lad os lige gøre én ting klart. Obama er slet ikke den karismatiske person som de kultur-marxistiske kræfter ser ham som. At det skulle gavne udenlandsk erhvervsliv i regionen er ren ønsketænkning. Obama har mistet enhver goodwill og har absolut ikke gavnet USA. Demokraterne har næsten kørt landet i afgrundens dyb og kun Trump har formået at hive Amerika tilbage på rette vej – noget den røde fløj har utroligt svært ved at erkende. Denne event er bare endnu flere penge ud af vinduet.

    • Du er et ualmindeligt mindre intelegens menneske når du fremkommer med en sådan påstand at Trumps er et bedre menneske uha uha ?

      • Den har jeg hørt før og kommentaren giver jeg ikke meget for.
        En vag argumentation uden konsistens.. 😀
        Det er et spørgsmål om information, kritisk tænkning samt historisk perspektiv.
        Hav en god dag. 🙂

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*