Kommunal håndsrækning til kandidat : Får husstandsomdelt valgmateriale – gratis

Når kommunalvalget løber af stablen i morgen, har Køge Havn givet en hjælpende hånd til sin direktør Thomas Elm Kampmann. For en del af hans valgmateriale, har han nemlig fået husstandsomdelt uden at betale en krone for det.

Køge Havn

– Skandinavisk Transport Center i Køge er et af Sjællands største sammenhængende erhvervs- og transportområde. Området er i de seneste år vokset fra 130 ha (1.300.000 m2) til 180 ha – og der er endda mulighed for yderligere udvidelse af arealet, såfremt det skulle blive aktuelt i fremtiden.

Sådan lyder en del af den salgstale, som det kommunale Skandinavisk Transport Center i Køge giver af sig selv på sin hjemmeside. En kommunalt ejet virksomhed, som også har forbindelse til

Køge Havn, der sammen markedsfører sig som ”logistikklyngen Køge”.

Læs også : Snapsen flyder igen på Køge Havn : Borgmester og viceborgmester førte an ved våd julefrokost

Men det er dog langt fra den eneste markedsføring, som Skandinavisk Transport Center og Køge Havn foretager i øjeblikket. For de kommunale virksomheder står nemlig også bag et netop husstandsomdelt magasin, som giver en fremtrædende plads til direktøren for Skandinavisk Transport Center, Thomas Elm Kampmann.

Det i form af præcis det samme billede, som den konservative kandidat bruger på sine valgplakater.

 

Intet på skrift om dyrt magasin

En rundsendelse til Køge Kommunes vælgere, som ikke har kostet den konservative kandidat så meget som én eneste krone. Ifølge Thomas Elm Kampmann er der samtidig ikke nogen sammenhæng mellem tidspunkterne for magasinets udsendelse og kommunalvalget, ligesom han heller ikke kan se noget problem i, at han på den måde promoveres. I en email til Journalista.dk, skriver han blandt andet :

– Med hensyn til billedet, så er det det billede jeg bruger til alt i de sidste par år og ja det er korrekt at mit ansigt er i close-up på min valgplakat, taget fra dette foto.

Læs også : Haps, haps, haps – på Køge Havn drikker de snaps

Overfor Journalista.dk oplyser Thomas Alm Kampmann desuden, at man fra hans arbejdsplads side ikke har betalt for hverken magasinets udarbejdelse eller rundsendelse, da det er reklamefinansieret. Oplysninger den konservative byrådskandidat dog ikke kan bakke op med skriftlige aftaler, da Skandinavisk Transport Center kun har indgået mundtlige aftaler med sine samarbejdspartnere. Hvilket Thomas Elm Kampmann oplyser, er helt naturligt :

– I og med at profilmagasinet ikke involverer økonomi for Køge Havn/STC, så er der i sagens natur ikke indgået en formel aftale.




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*