Kommunalt vandværk fyrer den af med lønninger på statsministerniveau, bestyrelsesmøder til over 40.000 kroner og dyre rejser til Folkemødet

Del artiklen her:

Kalundborg Forsyning er ikke kun stedet, hvorfra vestsjællænderne får leveret deres vand fra og kan aflevere deres affald. Det er også stedet, hvor skatteyderne må holde for, når der eksempelvis skal udbetales lønninger.

Kalundborg Forsyning

– Vi bestræber os på at være en virksomhed hvor vi udvikler os, og hvor det er muligt at gøre en forskel og tænke ud af boksen. Vi er en virksomhed med et højt ambitionsniveau, ikke kun på egne, men på hele branchens vegne.

Sådan lyder en del af den præsentation, som Kalundborg Forsyning giver af sig selv på sin hjemmeside. Et kommunalt ejet selskab, der blandt andet står for at drive det lokale vandværk og være stedet, hvor vestsjællænderne kan indlevere deres skrald. En organisation med i størrelsesordenen 80 medarbejdere, som med udgangspunkt i Kalundborg dækker en stor del af nærområdet.

Læs også : Borgmestre, byrådsmedlemmer og embedsmænd slog sig løs til Folkemødet med frådsemiddag – betalt af skatteyderne

Men hvad selskabet, der har monopol på sine ydelser indenfor sit dækningsområde, dog ikke finder anledning til at fortælle på sin hjemmeside er, hvad det koster skatteyderne at drive selskabet – eksempelvis i forhold til lønninger og udgifter til repræsentation.

Forhold der i stedet fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos selskabet.

Kalundborg Forsynings udgifter til deltagelse i Folkemøder og bestyrelsesmøde

 

Vandværksmester nærmer sig Løkkes løn

Ifølge de fremsendte bilag til Journalista.dk, nærmer Kalundborg Forsynings direktør sig en løn, der kan sidestilles med landets statsminister. Således tjente han i 2017 inklusiv arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger 1.192.970 kroner, hvortil tilsyneladende kom forskellige tillæg, så hans samlede indtjening dette år løb op i 1.397.651 kroner. Eller hvad der blot svarer til en smule under statsminister Lars Løkke Rasmussen, der i 2017 tjente 1.503.973 kroner.

Læs også : Embedsmænd til Folkemødet med stil : Snuppede privatfly til flere hundrede tusinde kroner

Det er dog ikke kun direktørens lønkonto, som skatteyderne i Kalundborg leverer ganske iøjnefaldende bidrag til. Det samme har også været tilfældet, når den kommunale forsyningsvirksomhed holder bestyrelsesmøder. Således kostede det i jauar i år skatteyderne 34.159 kroner eksklusiv moms, at der blev afholdt et bestyrelsesmøde på et lokalt hotel. Eller hvad der svarer til en udgift på 42.698 kroner, hvis der sker medregning af den statslige afgift.

Læs også : Udgifterne til Folkemødet fortsætter sin himmelfart : Vejle brændte 170.000 kroner af i Allinge

Samtidig holder Kalundborg Forsyning sig heller ikke tilbage, når det handler om at markedsfører sig selv. Heller ikke når det drejer sig om PR-aktiviteter i områder af landet, hvor det slet ikke har mulighed for at agere. Således kostede det skatteyderne over 30.000 kroner, at det deltog på Folkemødet i 2017 på Bornholm.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*