Kommunalt vandværk på statsbesøg med Dronning Margrethe i Indonesien for 121.370 kroner

0 Shares

Det var en mangeartet erhvervsdelegation, der efteråret 2015 rejste med Dronning Margrethe til Indonesien. Blandt andet et bornholmsk vandværk, som sendte tre deltagere til Fjernøsten.

– På trods af store besparelser i 2015, er det også lykkedes at få plads til nye initiativer i budgettet. Af større ting kan det nævnes, at der i budget 2015 er afsat midler til tablets til alle folkeskoleelever, styrkelse af ungeindsatsen.

På blandt andet denne måde blev budgetforliget for 2015 præsenteret af Bornholms Regionskommune, som skar dybt i områder som fritidsklubber, ældreomsorg og de bornholmske børn.

Det var dog ikke kun tablets til børnene i folkeskolen, som Bornholms Regionskommune i 2015 fandt hul i budgettet til at eksperimentere med. Et andet nyt initiativ var, da øens borgmester Winni Grosbøll stod i spidsen for en delegation på tre bornholmere, som rejste med Dronning Margrethe på statsbesøg i Indonesien oktober 2015. Et initiativ udført via kommunale Østkraft Net A/S, som efter en fusion har skiftet navn til Bornholms Energi & Forsyning – men fastholdt det kommunale ejerskab.

Herfra har Journalista.dk opnået aktindsigt i de udgifter, der blandt andet var til rejsen i oktober 2015.

 

Fortsatte rundrejsen i Indonesien efter statsbesøg

Ifølge de fremsendte bilag, kostede Indonesiens-rejsen i alt de bornholmske skatteydere 121.370,22 kroner. Den helt store udgiftspost var flybilletterne, som løb op i 61.415 kroner. På samme måde spillede det også ind, at hotelovernatningerne for den lille delegation kostede 24.830 kroner.

En væsentlig udgiftspost var også de 25.450 kroner, som Udenrigsministeriet krævede for at Bornholms Energi & Forsyning overhovedet kunne komme med i erhvervsfremstødet i Indonesien. For det beløb fik Winni Grosbøll og de andre deltagere først og fremmest adgang til en række foredrag, der bar titler som ”Practical experiences in promoting green growth and cleaner environment in Indonesia” og “Enviromental management issues and waste challenges”.

Bornholms Energi & Forsyning oplyser overfor Journalista.dk, at deltagelsen i statsbesøget skete efter modtagelsen af en invitation. En dog meget bredt udsendt invitation, som stadig kan findes under Udenrigsministeriets hjemmeside, hvor fokus er på de maritime brancher og cleantech.

——-

Journalista.dk gennemgik i august 2017 en opgradering. Da du læser en artikel fra dets arkiv, er der i forbindelse med opgraderingen ikke medtaget bilag.

Det anførte udgivelsestidspunkt svarer til det, hvor artiklen oprindeligt blev lagt ud på Journalista.dk.

0 Shares




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*