Kommune køber milliondyre tv-kampagner og sponsorer racerkører – og skærer dybt i budgetterne for de ældre

I Nordfyns Kommune er budgetterne ifølge borgmesteren så skrabede, at det er nødvendigt at bruge frivillig arbejdskraft indenfor ældreplejen. Alligevel er der hul i budgettet til, at kommunen kan bruge mange millioner kroner på at markedsføre sig selv.

Nordfyns Kommune

– Det flyver ikke om os med penge at drive kommunen for. Derfor er det vigtigt for os at vække alle de frivillige kræfter, der er i kommunerne.

Sådan lød det sommeren 2016 fra Morten Andersen, borgmester i Nordfyns Kommune, da han overfor Ugebrevet A4 fortalte om den ansøgning, som hans kommune havde indgivet til staten. Det for at få mulighed for at bruge arbejdsløse til at udføre frivilligt arbejde indenfor den nordfynske hjemmepleje, uden at de frivillige ville blive trukket i deres understøttelse. En ansøgning der også skulle ses i lyste af, at Venstremanden de forudgående år havde stået i spidsen for nedskæringer, der havde ramt store dele af forvaltningen i Nordfyns Kommune.

Læs også : Fynsk kommunaldirektør scorer bonus på 570.000 kroner – for at fortsætte i sit eget job

Men der er dog én del af kommunens forvaltning, som ikke på samme måde synes at have været udsat for nedskæringer. Nemlig den del, der handler om branding af Nordfyns Kommune. Forhold der fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos kommunen.

Herunder i de annoncekampagner, som kommunens skatteydere indenfor de 5 seneste år har været pålagt at betale og de sponsoraftaler, der er indgået med lokale sportsudøvere.

Oversigt over Nordfyn Kommunes brandingudgifter

 

Kommune fast kunde hos statslig tv-station

Ifølge de fremsendte bilag til Journalista.dk, har den helt store udgift på Nordfyns Kommunes brandingbudget været de annoncekampagner, man har købt hos TV2. I perioden mellem 2013 og 2017 var 2015 det helt store år, da den lille kommune nord for Odense, købte tv-tid for 1.197.044 kroner. Det var med til at gøre, at den statsejede tv-station kunne sætte 2.277.927 kroner ind på bankkontoen alene fra de indbetalinger, der kom fra Nordfyn. Eller hvad der svarer til det dobbelte af, hvad kommunen i denne periode brugte på, hvad der omtales som tværgående annoncering.

Læs også : Kommune glemte alt om udbud : Velfærdsfirma scorede millioner

Ud af Nordfyn Kommunes samlede markedsføringsbudget på 6.116.599 kroner for perioden mellem 2013 og 2017, svarende til en årlig udgift for skatteyderne på 1.223.320 kroner, var dog også mindre beløb, som eksempelvis kom en lokal racerkører til gode. Det i skikkelse af Nicolaj Møller Madsen, der på den konto i 2017 sikrede sig 12.500 kroner.

Læs også : Kommunalt varmeværk forærede sponsor-billetter til 40.000 kroner væk – til sine medarbejdere

Der ud over var det også en opgave for Nordfyns Kommune at støtte et traktortræk med 48.865 kroner, for på den måde at sikre sig selv positiv opmærksomhed.

Oversigt over Nordfyn Kommunes brandingudgifter




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*