Lars Løkke overhalet af bureaukrater : Tjener mindre end 110 kommunale embedsmænd

Lars Løkke Rasmussen - pressefoto
Del artiklen her:

Charlotte Veilskov er børne- og ungedirektør i Haderslev Kommune og formentligt ikke et navn, der siger ret mange ret meget udenfor den sønderjyske kommune. Alligevel tjener hun mere end landets statsminister.

– Den nye chef for børn- og familieafdelingen begynder den 1. oktober og kommer fra et job som centerchef for familieområdet i et samarbejde mellem Ishøj og Vallensbæk Kommune.

Sådan lød det i et nyhedstelegram i Jyske Vestkysten tilbage i 2011, da Charlotte Veilskov blev ansat som børne- og ungedirektør i Haderslev Kommune. En sønderjysk kommune, som har omkring 55.000 indbyggere. Telegrammet meldte dog intet om, hvilken løn som kommunens nye direktør havde sikret sig i forbindelse med, at hun flyttede til det sydlige Jylland. Oplysninger der dog fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået ikke kun i Haderslev Kommune, men i lønforholdene for alle landets kommuners direktioner.

Læs også : Kommunaldirektør forlod frivilligt sit job – og sikrede sig over en halv million i fratrædelsesgodtgørelse

En gennemgang der viser, at lønningerne her er langt højere, end hvad der normalt gives udtryk for i den politiske debat. For inklusiv diverse tillæg og arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger, tjente Charlotte Veilskov i 2016 1.501.631 kroner.

Dermed sikrede hun sig dette år mere, end hvad Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen, kunne sætte ind på sin lønkonto.

Statsminister overgået af seniordirektør i Kolding Kommune

Det skyldes at Lars Løkke Rasmussen i 2016 tjente 1.482.457, eller med andre ord i runde tal 1.500.000 kroner. En løn som i 2016 blev overgået af 110 kommunale embedsmænd, som var ansat rundt omkring i kommunerne.

Læs også : Fynsk kommunaldirektør scorer bonus på 570.000 kroner – for at fortsætte i sit eget job

Derved blev Lars Løkke Rasmussen overgået af ikke kun Charlotte Veilskov, men også en lang række andre mere eller mindre anonyme embedsmænd. Det drejede sig eksempelvis om Kolding Kommunes Senior- og socialdirektør, direktøren for Social, Sundhed og Beskæftigelse i Herning Kommune og Vejle Kommunes Teknik- og miljødirektør. Embedsmænd der i 2016 kunne sætte henholdsvis 1.512.498 kroner, 1.515.790 kroner og 1.579.807 kroner ind på deres lønkotoer.

Læs også : DRs jurister fik nok : Blokerede for at Mette Bocks datter kunne blive ansat under hende

Vel og mærke aflønninger, som var langt fra den absolutte top blandt kommunale embedsmænd i 2016. Således tjente 19 embedsmænd dette år over 2.000.000 kroner, hvilket blandt andet inkluderede kommunaldirektørerne i Egedal Kommune, Struer Kommune, Hjørring Kommune, Nordfyns Kommune og Næstved Kommune.

Del artiklen her:




1 Comment

Skriv et svar til Morten Christensen Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*