Letbanechef om gigantbonusser udbetalt til medarbejderne i skandaleprojekt : De skulle have været langt højere

167 Shares

Hos Aarhus Letbane har millionbonusserne stået i kø til medarbejderne, selv om det kommunale projekt har været ramt af en række skandaler. Men fra letbanen melder man, at driftsproblemerne har spillet ind på udbetalingernes størrelse.

Aarhus Letbane

1.176.633 kroner.

Så meget tjente medarbejderne hos Aarhus Letbane i gennemsnit for det arbejde, de udførte i 2017. Det hvis der sker fradrag for de medarbejde, der ikke var ansat i hele 2017, samt dem der enten var tilknyttet det kommunale projekt som elever eller praktikanter.

En stor del af forklaringen på de meget store lønninger skal findes i de markante bonusser, som medarbejderne har modtaget. Således modtog eksempelvis en gruppe af projektchefer hos Aarhus Letbane i 2017 bonusser på henholdsvis 1.180.340 kroner, 1.264.887 kroner, 1.264.887 kroner, 1.309.530 kroner og 751.125 kroner, ligesom der eksempelvis også skete udbetaling af en markant bonus på i størrelsesordenen en kvart million kroner til en sekretær.

Forhold der fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos Aarhus Letbane.

Forsinket drift medførte udbetaling af endnu større bonusser

Bonusserne er blevet udbetalt på trods af, at Aarhus Letbane ikke har været i stand til at forbinde østjyske yderpunkter som Odder og Grenå, som derfor foreløbigt i årevis har måttet klare sig uden togforbindelser – selv om det for mange pendlere er en livslinje, når de skal passe deres jobs i Aarhus. På samme måde som man fra letbanens side også har trukket overskrifter i forbindelse med, at åbningen blev aflyst dagen før, den skulle have fundet sted, da man ikke havde fået de nødvendige tilladelser i hus.

Læs også : Reel gennemsnitlig årslønning hos Aarhus Letbane i 2017 : 1.176.633 kroner – selv sekretæren tjente over 800.000 kroner

Men selv om bonusserne i sig selv må anses for at være iøjnefaldende, skulle de rent faktisk have været endnu større. Det oplyser Jens Velling, kommunikationschef hos Aarhus Letbane, i en email til Journalista.dk :

– Selv om der har været tale om fastholdelsesbonusser, har de også været knyttet til tidsfrister. Således blev bonusserne reduceret, da den indre strækning, Aarhus H – Universitetshospitalet i Skejby, ikke kom i drift inden udgangen af tredje kvartal 2017.

167 Shares




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*