Licens – noget vi giver til DRs millionlønninger

0 Shares

Et af Danmarks Radios faste slogans er, at licens er noget ”vi giver til hinanden”. En gennemgang af public service-stationens udgifter viser dog, at licensen også går til særdeles favorable lønninger – med 9 administrative medarbejdere, der årligt tjener over millionen.

– Licensen skal sikre, at vi har en medieproduktion, som afspejler kultur og interesser i det danske samfund – både niche-interesser og det brede fællesskabs interesser. Hver licensbetaling er et bidrag til, at der er noget til os alle.

Sådan præsenterer Danmarks Radio på sin hjemmeside den velkendte kampagne om at ”licens er noget vi giver til hinanden”, som skal sikre at alle danske husstande årligt betaler flere tusinder kroner i licens, hvilket er den absolut største indtægtskilde for det statslige mediehus. De i omegnen af 4 milliarder kroner som DR årligt opkræver på denne konto, går dog langt fra alene til selve produktionen.

Det viser aktindsigter Journalista.dk har opnået i lønninger, som i 2015 blev oppebåret af ledende DR-medarbejdere. For at sikre et så retvisende billede som muligt, er der sket medtagelse af pensionsindbetalinger og andre former for tillæg til den løn, som medarbejderne modtog.

 

Mange medarbejdere over millionen

Måske ikke overraskende var DRs absolut bedst betalte medarbejder i 2015 Maria Rørbye Rønn, som i alt blev aflønnet med 3.562.378 kroner. Generalsekretæren lå dermed væsentligt over den næst højest aflønnede, direktøren for DR Medier, Gitte Rabøl, som dette år modtog en samlet løncheck på 2.027.008 kroner.

Eller hvad der næsten svarer til, hvad direktøren for DR Nyheder, Ulrik Haagerup oppebar. DRs journalistiske chef tjente 1.954.704 kroner i 2015, hvilket dog kun en af de markante udgifter, som licensbetalerne har ydet til Haagerup. Først og fremmest er han kendt for at flyve på arbejde, når han pendler mellem hjemmet i Ry og kontoret i København. Efter at være nået frem til København, sker overnatningerne overraskende ofte på et flerstjernet hotel tæt på DR Byen.

Ulrik Haagerups 2015-løn lå en smule over direktionskollegaerne Nikolas Lyhne-Knudsen, Tine Smedegaard Andersen og Anne-Marie Dohm, som tjente henholdsvis 1.844.200 kroner, 1.755,525 kroner og 1.733.225 kroner.

Millionlønninger blev der i 2015 også oppebåret af medarbejdere, som ikke er medlem af Danmarks Radios direktion. Det drejer sig om Pia Gundelach Branstrup, kanalchef på DR 1, og Lytternes og seernes redaktør, Jacob Mollerup. De tjente i 2015 henholdsvis 1.246.312,20 kroner og 1.1015.205,62 kroner, således at månedslønnen lå lige omkring 100.000 kroner.

 

Række medarbejdere lige under millionen

For at skabe et bredere indblik i lønforholdene hos Danmarks Radio, har Journalista.dk samtidig opnået aktindsigt i lønnen for medarbejdere, som befinder sig på chefniveau. Også for denne medarbejdergruppe tegner der sig et billede af en statslig organisation, som lønner sine medarbejdere ganske fornuftigt.

Eksempelvis kanalcheferne på DR2 og P1, som i 2015 hed Michael Thouber og Anders Kinch-Jensen. Mens Thouber tjente 917.199,96 kroner, havde Kinch-Jensen en årlig indtægt fra DR på 859.332,96 kroner. Et lønniveau som også kendes fra underholdningschefen på DR 1, Jan Lagermand Lundme, som sidste år tjente 869.994,16 kroner, mens redaktionschefen på DR Nyheder, Marie Buss, lå lige under med 853.810 kroner.

Der i mod måtte musikchefen for DR Kultur, Lars Trillingsgaard, nøjes med 712.978,90 kroner. Et lønniveau, som svarer meget godt til, hvad redaktionscheferne på mere lokalt niveau tjener.

Gitte Sørensen, redaktionschef for P4 i Nordjylland, tjente i 2015 706,622,88 kroner, eller minimalt mere end kollegaen på P4 Sjælland, Allan Lardell, med 692.028,20 kroner og Louise Petterson, redaktionschef på P4 Trekanten, der hentede 685.646,76 kroner hjem.

Aktindsigterne viser desuden, at Danmarks Radios mellemledere også tjener ganske fornuftigt. Eksempelvis chefen for DR Jura, Peter Skov, som det forgangne år havde en månedsløn på 74.855,06 kroner, eller hvad der svarer til en årsløn på 898.260,68 kroner.

 

DR fortsætter mørklægning

Udgangspunktet for Danmarks Radio i programmer som Kontant er, at public service-stationens medarbejdere kræver fuld åbenhed hos dem, som man kigger efter i kortene. Gennemskuelighed DR dog langt fra selv ønsker at give offentligheden, da den licensfinansierede organisation overraskende ofte nægter aktindsigt. Typisk under henvisning til, at man befinder sig på et konkurrencepræget radio- og tv-marked.

En forklaring, som DR Jura også har brugt for den del af Journalista.dk’s aktindsigtsbegæring, som omhandlede aflønning af studieværter :

– Værter er en af de mest konkurrenceudsatte erhvervsgrupper i DR, hvorfor offentliggørelse af lønoplysninger vil være uhensigtsmæssigt i forhold til DRs økonomiske interesser og forhandlingsposition.

Således har Danmarks Radio ikke frivilligt ønsket at oplyse, hvad eksempelvis værterne på TV Avisen tjener. Det selv om at deres løn finansieres af licensen, som i høj grad kan sidestilles med en skat.

————

Journalista.dk gennemgik i august 2017 en opgradering. Da du læser en artikel fra dets arkiv, er der i forbindelse med opgraderingen ikke medtaget bilag.

Det anførte udgivelsestidspunkt svarer til det, hvor artiklen oprindeligt blev lagt ud på Journalista.dk

0 Shares




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*