Mens milliarderne fossede ud : Skats direktør fik kæmpebonus oven i millionløn

197 Shares

I 2016 blev Skats øverste direktør Jesper Rønnow Simonsen fyret efter en lang række skandaler i milliardklassen. Det var dog ikke til at se på den løn og de bonuser, som han nåede at få med sig på vej ud af døren.

Skat, Jesper Rønnow Simonsen

– Jeg har en stærk tro på, at vi kan lave et velfungerende, moderne og professionelt skattevæsen, og den opgave vil jeg gerne arbejde videre med. Jeg er ydmyg og glad over, at ministeren har udtrykt tillid til, at jeg kan løfte den opgave, og jeg har tænkt mig at gøre alt, hvad jeg kan, for at leve op til det.

Sådan lød det fra Jesper Rønnow Simonsen, da Skats daværende direktør i 2015 overfor BT forklarede, hvorfor han fortsatte i stillingen som skattevæsenets øverste chef. Det skete med opbakning fra skatteminister Karsten Lauritzen, der dengang vurderede at Rønnow Simonsen var den rigtige mand til at genrejse Skat. Men det gik som bekendt anderledes og mindre end et år efter, var Jesper Rønnow Simonsen fortid hos Skat.

Læs også : Årsløn på 3.562.378 kroner ikke nok : DR-boss fik lønforhøjelse på 60.601 kroner i 2016

Men det skete ikke kun til en løn, der ikke synes at afspejle de skandalesager, som direktøren havde været en del af. For aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Skat viser, at Jesper Rønnow Simonsen også under sin ansættelse modtog bonuser, som grundet forløbet må anses for at være særdeles iøjnefaldende.

Oversigt over Jesper Rønnow Simonsens lønudbetalinger i perioden 2012-2016

 

Bonus for at opnå målsætning om at minimere SKATs risici

Således sikrede Jesper Rønnow Simonsen sig i 2015 en bonus på 100.000 kroner, som ifølge hans resultatlønskontrakt, krævede opfyldelse af :

1 : Indsats for at sikre, at SKAT opnår alle mål og delmål i resultatlønskontrakten,

2 : Indsats for at sikre et godt samarbejde med departementet og de øvrige dele af koncernen,

3 : Indsats for proaktivt at genoprette omverdenens tillid til SKAT,

4 : Indsats for at forudse, håndtere og mitigere SKATs risici,

5 : Fokus på optimering af brugen af it,

6 : Indsats for at sikre, at SKAT forbliver en moderne og effektiv organisation,

7 : Forståelse for sin rolle, som leder i en politisk styret organisation, og

8 : Indsats for at sikre, at SKAT bliver en attraktiv arbejdsplads.

Læs også : DRs nyhedsdirektør med pendlerkort til fly for 184.450 kroner – og ubegrænset parkering i lufthavnen

Aftalen blev indgået med Skatteministeriets departementschef, Jens Brøchner, som således må have vurderet, at Jesper Simonsen blandt andet havde sikret en minimering af SKATs forskellige risici. Det selv om at det netop var i 2015, at skandalen om udbyttebeskatning for alvor tog sin begyndelse.

Aftale om resultatløn indgået mellem Jesper Rønnow Simonsen og Skatteministeriet

 

Løn langt over statsministeren

Bonusen på 100.000 kroner gjorde, at Jesper Rønnow Simonsen inklusiv arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger, sammenlagt tjente 1.825.429 kroner i 2015. Eller hvad der svarer til omkring 300.000 kroner mere end statsministeren, ligesom Rønnow Simonsens indtjening dette år også lå omkring 600.000 kroner over menige ministre som skatteministeren, der ellers var hans chef.

Læs også : Ulrik Haagerups 4 stjernede pendlerliv – betalt over licensen

Langt færre nuller på selvangivelsen var der hos en anden af de skattefolk, som for alvor har været en del af skandalerne om uretmæssig udbetaling af udbytteskat i milliardklassen. Nemlig Sven Jørgen Nielsen, som efterforskes af politiet for at have begået bedrageri i forbindelse med de mange udbetalinger. Herunder i forbindelse med, at han skulle have haft millioner af kroner stående på sin private bankkonto.

Læs også : Ekstravagant afsked : Kystdirektoratet gav direktør dyr skulptur og stor reception

Det selv om han ifølge aktindsigter opnået af Journalista.dk, fast har tjent lige omkring 420.000 kroner om året – inklusiv pensionsindbetalinger.

Sven Jørgen Nielsens lønforhold i perioden 2012-2016

197 Shares




1 Comment

  1. Jesper Rønnow Simonsen fik desuden et fedt konsulentjob hos Skat, da han var blevet holdt op.

    “I august 2016 blev Jesper Rønnow Simonsen fyret som direktør for Skat efter en række skandalesager. Men selvom Jesper Rønnow Simonsen blev fyret og fristillet, så har han efterfølgende rådgivet både Skat og Skatteministeriet.”
    https://www.business.dk/ledelse/nu-raadgiver-fyret-skat-direktoer-baade-skat-og-skatteministeriet

    Man må nødvendigvis overveje, om han ved så meget om så mange i magthierarkiet, at der ikke var nogen vej uden om at give ham et par millioner kroner mere.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*