Midt i besparelser på 230 millioner kroner : Aarhus Kommune betaler golfstjerne 62.500 kroner for en halv times opvisning på havnen

Pressefoto Aarhus Kommune
Del artiklen her:

I Aarhus står de over for besparelser på flere hundrede millioner kroner. Det er dog ikke til at se, når golfstjernen Thomas Bjørn er i byen.

Aarhus Kommune Thomas Bjørn Made in Denmark

230 millioner kroner.

Det er i den størrelsesorden at man i Aarhus i denne tid forsøger at finde besparelser i det kommunale budget, som i dén grad har været strukket til det yderste de seneste år. Det blandt andet i forbindelse med, at man fra aarhusianernes side havde meget urealistiske forventninger til, hvordan det såkaldte omprioriteringsbidrag ville blive fordelt. Det vil sige den omfordeling af kommunale indtægter, som sker på baggrund af beslutninger truffet af Folketinget.

Med så store sparekrav skulle man måske tro, at politikerne og embedsmændene i Smilets By vendte hver en krone, for at få råd til eksempelvis bedre børnepasning, ældrepleje og undervisning i den lokale folkeskole.

Læs også : Danmarks dyreste trailer : Aarhus bruger flere hundrede tusinde kroner på ”medborgerskabsvogn”

Men som aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Aarhus Kommune viser, så er det langt fra nødvendigvis tilfældet. Specielt ikke når det handler om at støtte en professionel golfturnering, uanset at den bliver spillet udenfor kommunegrænsen.

Del af sponsoraftale indgået af Aarhus Kommune i forbindelse med golfturneringen Made in Denmark

 

Halv times optræden på Aarhus Havn i forbindelse med åbningsfest

Således var Aarhus Kommune en af de store sponsorer, da golfturneringen Made in Denmark blev afviklet tidligere på måneden. Det på trods af at turneringen blev spillet i Silkeborg, hvis kommunegrænse Aarhus Kommune grænser op til.

Læs også : Fyret efter skandalesager i forvaltningen : Aarhusiansk embedsmand scorede alligevel millioner af kroner i gyldent håndtryk

Med i sponsoraftalen Aarhus Kommune via Aarhus Event indgik med arrangørerne af Made in Denmark-turneringen var dog et arrangement, der fandt sted på havnen i Aarhus i dagene op til turneringen. Det fandt sted fredag den 24. august mellem klokken 16 og 16.30, hvor den danske stjernespiller Thomas Bjørn lagde vejen forbi. Det for her at give en kort opvisning, ligesom han også skulle reklamere for Made in Denmark-turneringen.

Læs også : Kommunen skal spare en halv milliard – mens lønningerne fortsætter sin eksplosive himmelfart : Nu tjener 37 bureaukrater over 1.000.000 kroner om året i Aarhus Kommune

På trods af at arrangementet kun strakte sig over en halv time, blev det alligevel en bekostelig affærer for skatteyderne. Således måtte de af med 50.000 kroner eksklusiv moms for Thomas Bjørns optræden, eller hvad der svarer til 62.500 kroner inklusiv den statslige afgift.

Del artiklen her:




2 Comments

  1. … og dem skal man ikke prøve på at irettesætte.
    Ikke nok med at de røde i Aarhus bruger skatteydernes surt tjente penge, nu bruger de også de penge de tror de modtager.
    Hvem sagde Aarhushistorie?

Skriv et svar til Kurt Jensen Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*