Politikere bevilgede sig selv Obama-billetter til en værdi af 192.500 kroner – og fanfotos med ekspræsidenten

Billeder : Pixabay og pressefotos fra Kolding kommune
2K Shares

Kolding Kommune er blandt de helt store sponsorer, når Barack Obama i september gæster den jyske provinsby. Når det sker vil Koldings lokalpolitikere på skatteydernes regning komme helt tæt på den tidligere amerikanske præsident.

Barack Obama Kolding Kommune

– Vi betaler 750.000 kroner som et markedsføringsbidrag til Obama-besøget.

Sådan lød det i en kort udgave fra Jørn Pedersen, da Koldings borgmester overfor Jyske Vestkysten i forrige uge fortalte om den aftale, som man var ved at formalisere med Business Kolding – en private forening, der står for at arrangere besøget med den tidligere amerikanske præsident på Syddansk Universitets afdeling i Kolding. Det i forlængelse af at Journalista.dk havde afsløret, at der slet ikke var nogen officiel aftale mellem parterne, selv om man fra Business Koldings side ellers havde meldt dette ud til flere lokale medier.

Læs også : Borgmester om kontant støtte på 750.000 skatteyderkroner til Obama-besøg : Godkendt udenfor dagsordenen

Aftalen blev først indgået skriftligt tirsdag i sidste uge i forbindelse med, at Kolding Kommune afholdt et møde i sit økonomiudvalg. Her stemte medlemmerne enstemmigt for, at der skulle indgås en aftale med Business Kolding om støtte på 750.000 kroner.

Men som aktindsigter opnået af Journalista.dk fastslår, så er det en markedsføringsaftale der først og fremmest synes at have fokus på, at politikere fra Kolding Kommune på skatteydernes regning kan komme helt tæt på Barack Obama.

Indgået aftale mellem Kolding Kommune og Business Kolding om støtte til arrangement med Barack Obama

 

Økonomiudvalget stemte for billetter til sig selv

Således fremgår det af de udleverede bilag til Journalista.dk, at økonomiudvalget i Kolding Kommune den 21. august besluttede at indgå en såkaldt markedsføringsaftale med Business Kolding om tildelingen af tilskuddet på 750.000 kroner.

Læs også : Én time efter Journalista.dks afsløring : Borgmester lover 750.000 skattekroner til Obama-besøg

En markedsføringsaftale der betyder, at Kolding Kommune kommer til at råde over 27 billetter til arrangementet. Af referatet fra økonomiudvalgsmødet fremgår, at 12 af disse billetter skal gå til økonomiudvalgsmedlemmerne selv inklusiv en billet til kommunaldirektøren – svarende til alle der stemte for forslaget og kommunaldirektøren. De resterende 15 billetter uddeles ifølge referatet fra økonomiudvalgsmødet til det, der omtales som enten borgere eller studerende.

Læs også : Kaos forud for Obama-besøg : Kolding Kommune nægter at have indgået aftale med arrangører om økonomisk støtte

Billetter af en type, der er blevet sat til salg af Business Kolding til 17.500 kroner stykket. Eller hvad der svarer til, at økonomiudvalgsmedlemmerne bevilligede sig selv Obama-billetter til en værdi af 192.500 kroner. Med i prisen er også, at der bliver muligheder for at politikerne kan få taget billeder med ekspræsidenten, når hans tale er overstået på Syddansk Universitet.

Beslutning truffet af Kolding Kommunes økonomiudvalg

 

Medlemmer af økonomiudvalget i Kolding Kommune der stemte for beslutning om tildeling af billetter til Obama-arrangement

2K Shares




3 Comments

  1. Uden for dagsorden, DVS. skjult dagsorden – ligner noget med nogle politikkere der kunne være medlem af frimurerlogen eller anden fordækt logeri, hvilket burde være ulovligt når man bestrider en offentlig stilling

  2. Det er til at kaste op over, at politikere, til stadighed, beriger sig selv på skatteborgernes vegne.

    Forresten, det er mig en gåde hvorfor Kolding skal have besøg af Barack Obama? Samt hvorfor skal skatteborgerne betale gildet? Hvis det er et privat selskab der invitere, hvorfor skal skatteborgernes penge bruges?

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*