Så nemt blev Brittas svindelnummer afsløret : Et telefonopkald til Socialstyrelsen

Billeder : Kitt Kristensen og privat
81 Shares

Når en embedsmand over en årrække begår underslæb for 111 millioner kroner, skulle man umiddelbart tro, at det ville være meget svært at optrevle. Men sådan var det langt fra, da Socialstyrelsen efter årtier satte en stopper for Britta Nielsens bedragerier.

Britta Nielsen Socialstyrelsen

68.743 kroner.

Så stort var det beløb, der var stridspunktet mellem Nyborg Kommune og Socialstyrelsen og som var anledningen til, at Britta Nielsens på mange måder historiske bedragerier blev afsløret.

Beløbet var en udspringer af projektet ”Sociale Akuttilbud”, som løb af stablen i Nyborg Kommune i perioden mellem den 1. januar og 31. december 2016, hvilket man fra fynboernes side havde sikret sig en støtte på 817.438 kroner til fra de såkaldte satspuljemidler. Men på trods af at projektet således var afsluttet for år tilbage, var dets regnskab ikke endeligt færdiggjort det tidlige efterår 2018.

Læs også : Afsløring : Britta svindlede for 111 millioner kroner – scorede alligevel bonusser for veludført arbejde hos Socialstyrelsen

Således havde Socialstyrelsen, der administrerer satspuljemidlerne, gjort krav på tilbagebetaling af sammenlagt 240.896 kroner, hvoraf størstedelen på 172.153 kroner udgjorde et manglende forbrug af de tildelte 817.438 kroner. Hertil kom 68.743 kroner, som man fra Socialstyrelsen ved den nu svindeleftersøgte Britta Nielsen, også gjorde krav på.

Del af Nyborg Kommunes oversigt over sagsforløbet med Socialstyrelsen

 

Nyborg Kommune : Vi har ikke modtaget 68.743 kroner for meget

Det ved overfor Nyborg Kommune at oplyse, at der tilsyneladende var tale om et beløb, som ved en fejl var blevet overført til den fynske kommune – hvorfor dette skulle tilbagebetales. På trods af at beløbet allerede stod på det, der senere viste sig at være Britta Nielsens private konto hos Danske Bank i Hvidovre. Havde man fra Nyborg Kommunes side overført de 68.743 kroner til Socialstyrelsen, ville hverken kommunen eller Socialstyrelsen således havde manglet beløbet – og Britta Nielsen kunne have stukket det i egen lomme.

Læs også : Lønforhøjelse på lønforhøjelse på lønforhøjelse : Svindeleftersøgte Britta steg over 100.000 kroner i løn på få år

Ifølge aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Nyborg Kommune, havde man tilsyneladende ingen indvendinger mod at tilbagebetale de 172.153 kroner. I stedet gjorde man indsigelser overfor de 68.743 kroner, som man ikke mente at have modtaget, hvorfor man i sagens natur heller ikke ville tilbagebetale dem.

Læs også : Socialstyrelsen har år efter år udbetalt bonusser til svindeleftersøgte Britta – men nægter at fortælle hvorfor

I forlængelse af diskussionen med Socialstyrelsen og Britta Nielsen, kontaktede man fra Nyborg Kommunes side telefonisk Socialstyrelsen. Fra Nyborg Kommunes side oplyses det, at man ikke har gjort notater i forbindelse med samtalen – men at man føler sig sikker på, at det ikke var Britta Nielsen, man var i kontakt med.

Email fra Britta Nielsen til Nyborg Kommune

 

Få uger efter opkald til Socialstyrelsen : Minister oplyser offentligheden om gigantisk underslæb

Opkaldet fandt sted den 17. september i år, hvorefter Socialstyrelsen tilsyneladende pludseligt havde meget nemt ved at afsløre Britta Nielsens gigantiske underslæb. Således fremgår det af Nyborg Kommunes sagsfremstilling, at man kun skulle frem til den 24. september, før Børne- og socialminister Mai Mercado for første gang bliver orienteret.

Læs også : Nationalmuseets vicedirektør skulle sikres nyt millionjob efter regnskabsrod – forgænger sendt ud af døren med over 500.000 kroner i hånden

Her bliver hun oplyst, at Britta Nielsen har begået underslæb for i størrelsesordenen 5 millioner kroner. Et beløb der blot tre dage efter pludselig er steget til 40 millioner kroner, inden at Mai Mercado den 28. september af embedsmændene får at vide, at det er omkring 111 millioner kroner, som Britta Nielsen har svindlet for. Den 9. oktober afholder den konservative minister en velbesøgt pressekonference, hvor hun første gang oplyser offentligheden om, at Britta Nielsen ikke kun har begået det noget nær historiske underslæb, men også at der er indgivet politianmeldelse mod den nu tidligere afdelingsleder.

Læs også : Folkemøde-kopier skyder op over alt : Vestjysk kommune betalte 800.000 kroner for én weekends foredrag – med minimal opmærksomhed

Samtidig gik det efter Nyborg Kommunes opkald til Socialstyrelsen også hurtigt i forhold til, at man fra styrelsens side opgav kravet om tilbagebetaling af kravet på de 68.743 kroner, som fik hele skandalen til at rulle. Det skete i et brev, som blev afsendt den 21. september.

81 Shares




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*