Skatteydernes minutpris for Obamas tale i Kolding : 29.166 kroner

Del artiklen her:

Det bliver en særdeles bekostelig affærer for skatteyderne, når den tidligere amerikanske præsident Barack Obama senere på måneden gæster Syddansk Universitets afdeling i Kolding.

Barack Obama Jørn Pedersen Kolding Kommune

– Ved arrangementet vil nuværende og fremtidige ledere få mulighed for at opleve præsident Barack Obama helt tæt på. Alle kan forvente at blive inspireret. Og vi har al mulig grund til at være stolte.

Sådan lød en del af den pressemeddelelse, som Kolding Kommunes borgmester, Jørn Pedersen, udsendte i august i forbindelse med offentliggørelsen af, at USA’s tidligere præsident Barack Obama lægger vejen forbi Syddansk Universitets afdeling i Kolding for at holde en tale.

Et arrangement som Business Kolding, der i meget høj grad er finansieret af Koldings skatteydere, lægger navn til, hvilket sker samtidig med, at der er åbenlyse personsammenfald mellem Koldings byråd og så den private forening. Således sidder Jørn Pedersen i bestyrelsen for Business Kolding, ligesom andre byrådsmedlemmer er repræsenteret i eksempelvis det advisory board, som foreningen gør brug af.

Læs også : Kolding Kommune til advokat et år før offentliggørelse af Obama-tale : Hvordan kan vi bedst muligt støtte en privat forening med 1.000.000 kroner?

Forbindelsen mellem Business Kolding og Kolding Kommune er desuden særdeles kontant i forbindelse med besøget af Barack Obama, da kommunen støtter Business Kolding med 750.000 kroner eksklusiv moms i forbindelse med ekspræsidentens tale.

Del af programmet for Barack Obamas besøg på Syddansk Universitet i Kolding

 

Tale programsat til at vare én enkelt time

Kolding Kommune er langt fra alene om at bruge store beløb, for at få besøg af Obama. Således betaler Syddansk Universitet et kontant tilskud på 1.000.000 kroner til Business Kolding, så Obama holder sin tale på universitet, der ad den vej forsøger at brande sin afdeling for amerikanske studier. Hvorvidt støtten er inklusiv eller eksklusiv moms, har man dog fra universitets side ikke ønsket at offentliggøre.

Læs også : Kolding Kommune undersøgte først brandingværdien af Obama-besøg efter beslutning om støtte på 1 million kroner til privat forening – hvor borgmesteren sidder i bestyrelsen

Uanset om støttebeløbene er med eller uden moms, bliver det alligevel en ganske bekostelig affærer for skatteyderne. Det for et foredrag som ifølge det foreløbige program, som Journalista.dk har fået adgang til via aktindsigter opnået hos Statsministeriet, kun er sat til at vare én time.

Opgøres den offentlige kontante støtte på 1.750.000 kroner til Obamas tale per minut svarer det således til, at skatteyderne betaler 29.166 kroner i minuttet for, at specielt indbudte politikere, embedsmænd og erhvervsfolk kan opleve ekspræsidenten på nærmeste hold.

Læs også : Byrådsmedlemmer bevilgede sig selv Obama-billetter til 17.500 kroner stykket – samtidig med at være repræsentantskabsmedlemmer hos arrangøren

Hertil kommer så 220 studerende, som gratis kommer til at overvære foredraget. Det sker dog fra ståpladser i galleriet i Syddansk Universitets aula, mens eksempelvis byrådsmedlemmer hos Kolding Kommune på skatteydernes regning, kan overvære Obamas tale fra bløde stole.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*