Socialdemokrat drog til Seoul og Senegal – for at studere gadebelysning

Albertslund Kommune

Billede : Pixabay
427 Shares

Afrikanske storbyer er ikke ligefrem kendte for, at de har verdens bedste gadebelysning. Men alligevel var Senegals hovedstad Dakar centrum for en af de mange eksotiske studieture, som Albertslund Kommune via et byrådsmedlem har foretaget i det såkaldte Luci-regi.

Flemming Jørgensen, Socialdemokratiet, socialdemokrat

– Den første ”Urban Lighting in African Cities”-konference har til formål at være det første regionale møde, hvor der vil blive delt ud af erfaringer med offentlig belysning i afrikanske byer. Dets formål er også at gøre bybelysning til en strategisk prioritet i forhold til byudvikling.

Sådan lød en del af salgstalen for konferencen ”Urban Lighting in African Cities”, der blev afholdt i Dakar i Senegal i slutningen af maj i år. En konference hvis hovedformål mere end indikerede, at det som udgangspunkt kun var interessant for de afrikanske byer, som har problemer med gadebelysningen.

Men aktindsigter opnået af Journalista.dk viser, at der også var dansk deltagelse på turen til Vestafrika. For Albertslund Kommune havde nemlig valgt at sende det socialdemokratiske byrådsmedlem Flemming Jørgensen, som kunne følge med i konferencen arrangeret af organisationen LUCI, hvor sjællænderne er særdeles aktive.

Udgifter i forbindelse med møde i Dakar, Senegal, mellem den 22. og 24. maj 2017

 

Langt fra enestående tur til Afrika

Ifølge de fremsendte bilag til Journalista.dk, skete det i april i år. Alene flybilletterne for den kommunale embedsmand løb op i 8.215 kroner, hvortil kom udgifter til overnatninger, fortæring og andre former for forbrug – samt selve konferencen.

Selv om den havde indlæg fra europæere i skikkelse af Eindhovens viceborgmester, var der ikke officielle optrædender fra Albertslund Kommunes udsendte. Han førte i stedet en tilbagetrukken rolle, mens han på skatteydernes regning blev belært om de udfordringer, som afrikanske lande har med gadebelysning.

Deltagelse i konferencer og belysning på eksotiske destinationer, er langt fra enestående for Albertslund Kommune. Således måtte skatteyderne også vinteren 2016 betale for, at Flemming Jørgensen også kunne blive sendt på langfart til Sydkorea.

LUCIs årsmøde i Seoul 2. – 6. november 2016

427 Shares




3 Comments

  1. Gud sagde: »Der skal være lys!« Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket.
    (1. Mosebog, vers 3 og 4)

    Tak til Journalista, som kaster lys over megen skummelhed.

  2. “….i skikkelse af Eindhovens viceborgmester…”, hvilket der kan være en flig af fornuft i, fordi én af verdens største lampefabrikker, Philips, ligger i Eindhoven. Albertslund derimod har næsten kun bistandsklienter, socialrådgivere samt grådige og griske kommunalpolitikere og ingen industri,

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*