Stærkt venstreorienteret borgmester forlod frivilligt politik for millionjob – og scorede samtidig kæmpe eftervederlag

Pressefoto af Mette Touborg
252 Shares

Politisk tilhører Mette Touborg SFs absolutte venstrefløj, efter at hun startede sin politiske karriere hos Socialistisk Lokalliste. Men når det kommer til hendes egen økonomi, er hun i dén grad kapitalistisk.

Mette Touborg Lejre Kommune

– Jeg har som ny administrerende direktør fået den helt enestående mulighed, i samarbejde med de kommunale medarbejdere, foreninger, frivillige, virksomheder, samt alle andre der vil, at arbejde med udviklingen af København både som organisation og som by. Kulturen, fritidslivet og borgerservice i København er inde i en spændende tid, hvor nye tiltag skal implementeres.

Sådan lød det i en pressemeddelelse fra Mette Touborg, da det i slutningen af september 2016 blev offentliggjort, at hun forlod lokalpolitik i Lejre Kommune, for i stedet at blive administrerende direktør i Københavns Kommune. Et stort spring for den sygeplejeskeuddannede politiker, hvilket dog langt fra skete uden en markant lønforhøjelse. Således har Journalista.dk tidligere kunnet afsløre, at hendes årsløn som embedsmænd ligger på omkring 2 millioner kroner om året.

Læs også : Borgmester forgyldt som embedsmand med løn på 2 millioner kroner – inklusiv lønforhøjelse

Men Mette Touborg forlod dog ikke borgmesterkontoret i Lejre Kommune tomhændet, for som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk, fik hun en stor engangsudbetaling med sig ud af døren.

Oversigt fra Lejre Kommune over udbetalte eftervederlag de 5 seneste år

 

Scorede næsten 600.000 kroner i eftervederlag

Det i form af det såkaldte eftervederlag, der ikke kun gives til borgmestre og udvalgsformænd, hvis de ikke bliver genvalgt. For skatteyderne tvinges nemlig også til at betale eftervederlag, hvis afskeden med lokalpolitik sker frivilligt. Det uanset hvor store lønninger politikerne efterfølgende får, og om lønindtægterne begynder fra den dag, hvor den politiske karriere er et helt eller delvist overstået kapitel.

Læs også : Kommunens bryllupsgave til Anna Mee : 24 embedsmænd og akademisk bryllupsplanlægger stod på pinde for borgmesteren – gratis

Således viser de fremsendte bilag til Journalista.dk, at Mette Touborg i forbindelse med sin afgang fra Lejre Kommune, modtog et eftervederlag på 586.000 kroner.

Læs også : Pengene rullede for DR-undersøgelse : Revisorer scorede millioner på rapport om statsmedies økonomi

Det på trods af, at hun hele vejen gennem sit politiske virke overfor offentligheden har krævet social ansvarlighed med fokus på at den fattigste del af den danske befolkning skulle tilføres midler på bekostning af den rigeste. Hvilket blandt andet fremgår af et interview, som hun gav til Kristeligt Dagblad i november 2015 :

– Når vi er med til at få noget til at ske i vores samfund, er vi også forpligtet på at tage os af det, hvis det får følger for andre mennesker. Det er ikke kun noget, som foregår oppe i vores hoveder, der er tale om en konkret, social ansvarlighed

252 Shares




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*